Alai

I det 21. århundrede er hovedpine meget almindelig og forårsager betydelig smerte og invaliditet. Hovedpine er sandsynligvis det mest almindelige problem, som sundhedspersonale ser i klinisk praksis, med spændingshovedpine, cervikogen hovedpine og migræne som de mest almindelige former.1 Disse hovedpiner er forbundet med en høj lidelsesbyrde og betydelige samfundsøkonomiske omkostninger.2 Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har mindst 47 % af de voksne lidt af hovedpine inden for det seneste år. På verdensplan er det kun et mindretal af hovedpinerne, der diagnosticeres korrekt.3 Uvidenhed hos fagfolk og undervurdering af denne patologiske enhed er faktorer, der gør det vanskeligt at diagnosticere den, og som følge heraf er de behandlinger, der ordineres til patienterne, utilstrækkelige. Hovedpinen har ud over at forårsage smerte en negativ indvirkning på personens livskvalitet, idet den gør ham ude af stand til at udføre daglige aktiviteter og forårsager socioøkonomiske problemer.3 Det internationale selskab for hovedpine (IHS) offentliggjorde i 2013 den tredje udgave af den internationale klassifikation af hovedpine, der opdeler i primær og sekundær hovedpine og mellem primær hovedpine, hvor smerten er det eneste eller vigtigste symptom er: migræne, spændingshovedpine, trigeminus-autonomisk hovedpine og anden primær hovedpine (hovedpine, fysisk anstrengelse, ydre pres). Tværtimod sekundær hovedpine, hvor smerten er en konsekvens af en anden proces. Denne gruppe fremhæver hovedpine, der tilskrives hovedtraumer, cervikale, vaskulære lidelser og psykiatriske lidelser.4-6

Cervikogen hovedpine (CGH) er af kronisk eller tilbagevendende karakter og har vist sig at opstå som følge af muskuloskeletale dysfunktioner i den cervikale rygsøjle (nakke). Livstidsprævalensen af hovedpine hos voksne kan være så høj som 20 til 30 %. Konservativ behandling, som f.eks. fysioterapi, anbefales ofte som en første linje af hovedpinebehandling. Behandlingen kan omfatte manuel terapi, farmakologiske lægemidler, fysioterapi og afslapnings-/kognitive terapier.5 Cervikogene hovedpinesmerter er for det meste blevet relateret til led-, diskus- og ligamentsmerter fra den øvre halshvirvelsøjle. Den øvre halshvirvelsøjle modtager dog også afferente input fra muskler. Den rolle, som henviste smerter til hovedet, der fremkaldes af muskelvæv, har fået særlig interesse i det seneste år. 6,7 Patienter med cervikogen hovedpine udviste et fald i livskvaliteten, der kunne sammenlignes med migrænepatienter og patienter med spændingshovedpine, med endnu lavere scorer for fysisk funktion.8

Cervikogen hovedpine (CGH)

Cervikogen hovedpine (CGH) er kronisk eller tilbagevendende og har vist sig at skyldes muskuloskeletale dysfunktioner i den cervikale rygsøjle (nakke).9 Selv om prævalensen af CGH er betydeligt lavere end spændingshovedpine og migræne, har patienter med CGH en betydelig belastning af livskvaliteten, der kan sammenlignes med patienter med migræne og spændingshovedpine.9 Den første del af “cervikogen” henviser til halshvirvelsøjlen, der består af syv knogler, som er mere almindeligt kendt som nakken; “genisk” betyder, at hovedpinen opstår i dette område, især i de tre øverste knogler. Med andre ord har det, der føles som en kedelig, øm smerte i hovedet, i virkeligheden sine rødder i nakken.10

En “cervikogen episode” kan vare fra en time til en uge. Smerten er typisk i den ene side af hovedet, hvilket ofte korrelerer med den side af nakken, hvor der er øget stramhed.9 Næsten helt sikkert vil bevægelsesomfanget være nedsat. Almindelige årsager til CGH kan være kroniske: dårlig kropsholdning, som nævnt ovenfor, eller gigt. De kan også være traumatiske: resultatet af en pludselig, kraftig bevægelse af kraniet og nakken som ved piskesmæld forårsaget af en bilulykke, et fald eller en sportslig kollision. Hovedpine, der opstår tre eller flere måneder efter en hjernerystelse, er ifølge en undersøgelse generelt ikke forårsaget af en hjerne- eller hovedskade. Dette tyder på en forbindelse til halshvirvelsøjlen.11 Denne undersøgelse viste også, at CGH rammer fire gange flere kvinder end mænd. Nakkestillinger og specifikke erhverv, såsom frisør, tømrerarbejde og lastbil/traktor kørsel, er blevet forbundet med CGH.11 Diagnosen af CGH kan være vanskelig, fordi den kan ligne andre hovedpiner og kan udløse andre hovedpiner, såsom migræne. Oftest skyldes CGH, at nakkens led er stive, ømme og betændte. De tilstødende nerver bliver irriterede og henviser smerte til nakke, skulder og hoved, herunder ansigtet og bag et øje.9 Kendt som sekundær hovedpine kan cervikogen hovedpine skyldes en blokeret nerve eller en anden helbredstilstand, der stammer fra en kilde inden for halshvirvelsøjlen (figur 1). Dette kan omfatte blodkar, diskusskiver, ledbånd eller muskler i nakken eller ryggen.11

Anatomi og fysiologi ved cervikogen hovedpine

Det, der adskiller cervikogen hovedpine fra mere klassisk hovedpine som migræne eller spændingshovedpine, er, at cervikogen hovedpine faktisk er forårsaget af dysfunktion fra nakken. Cervikogen hovedpine er en form for refereret smerte – hvilket betyder, at selv om kilden til smerten er i halshvirvelsøjlen, føles smertefornemmelsen i hovedet som hovedpine. Dette sker, fordi der er nerver i den øvre halsregion (C1, C2 og C3), der har forbindelser til nerver i hovedet (kranienerve V via trigeminusnerven rygmarvsbanen). Selv om der er en vis uenighed, er langt størstedelen af litteraturen enig i, at den mest almindelige årsag til cervikogen hovedpine er dysfunktion fra de zygapofysiske C2-3-led (facetled).12 Der er dog også litteratur, der understøtter, at cervikogen hovedpine kan opstå på grund af dysfunktion i C2-3 og C3-4 intervertebralskiverne i facetleddene samt de atlantoaxiale (C1-2) og atlanto-occipitale (C0-1)-led.13

Tegn og symptomer på cervikogen hovedpine

En “cervikogen episode” kan vare fra en time til en uge. Smerten er typisk i den ene side af hovedet, hvilket ofte korrelerer med den side af nakken, hvor der er øget stramhed9 . Ifølge Physical Therapy Institute (PTI)14

1. Smerter eller stivhed i nakken,
2. Spændte muskler i halshvirvelsøjlen, lys- og lydfølsomhed,
3. Aura (fokal neurologisk, symptomer i mindre end en time, synsforstyrrelser), lys- og lydfølsomhed, opkastning,
4. Næsestoppelse, løbende næse, sved i ansigtet, øjenlågsødem, øjensmerter,
5. Smerter ved kæbebebevægelse; bruxisme, led, ømhed, ømhed, popping og klik

Cervikogen hovedpineøvelser

Cervikogen hovedpineøvelser kan være nøglen til at lindre smerten og ubehaget ved den nakkerelaterede hovedpine. Manøvrerne er specialiserede styrkelsesteknikker og strækøvelser for nakkesmerter og hovedpine, der arbejder for at lindre spændingerne samt forbedre en række bevægelsesmuligheder. Fysioterapi og receptpligtig medicin kan fungere som supplerende behandlinger i alvorlige tilfælde.15 Behandling af cervikogen hovedpine har tendens til at fokusere på udstrækning og styrkelse af nakkens knogler, ligamenter og muskler. Et passende regime af målrettede øvelser kan fastlægges under en eventuel nødvendig fysioterapi for hovedpine, specielt hovedpine af cervikogen karakter. Begynd med at udføre øvelser til udstrækning af cervikogen hovedpine tre til fem gange dagligt, idet antallet af gentagelser øges hver gang.16

i. Craniocervikal fleksion (CCF) øvelse: Denne udføres ved at lægge sig på ryggen med et rullet håndklæde bag nakken. Der foretages en nikkende bevægelse med nakke og hoved og holdes i 10 sekunder. Dette er et fremskridt i forhold til at løfte armene på begge sider i den periode, hvor der holdes. Når nakken og hovedet er stærke, sætter man sig mod en væg og udfører den nikkende bevægelse og holdepositionen uden støtte til nakken.17

ii. Flexions- og ekstensionsøvelse: I en siddende eller stående stilling blev hagen langsomt bragt til brystet og holdt i 30 sekunder for at opnå et blidt stræk i nakken. Derefter flyttes hovedet tilbage, så øjnene er rettet mod loftet, for at strække de forreste nakkemuskler. Denne stilling skal holdes i 30 sekunder. Styrk nakkemusklerne ved at lægge hånden på panden og forsøge at skubbe den mod hånden. Hold stillingen i 10 sekunder. Den næste er at placere hånden på nakken og hovedet og bevæge hovedet bagud med øjnene rettet op mod loftet. Hold denne stilling i 10 sekunder (figur 2). 18

iii. Rotationsøvelse: Denne udføres ved at stå eller sidde i en oprejst stilling, idet hovedet drejes til højre og man ser over skulderen. Denne stilling skal holdes i 30 sekunder, inden man vender tilbage til den oprindelige stilling. Proceduren gentages på venstre side. Herefter går man gradvist over til at placere højre hånd på højre tinding af hovedet for at skabe modstand, mens hovedet drejes. Denne stilling skal holdes i 10 sekunder, før den gentages på venstre side med venstre hånd og tinding (figur 3).17

iv. Sidebøjningsøvelse: Denne udføres ved at stå eller sidde og lade hovedet falde til højre side. Dette efterfølges af at røre højre skulder mod højre øre uden at bevæge skulderen opad. Denne stilling skal holdes i 30 sekunder, hvorefter man vender tilbage til udgangsstillingen. Proceduren gentages på venstre side. Disse muskler blev styrket med hånden som modstandsstøtte mod tindingen. Stillingen skal holdes i 10 sekunder på hver side (figur 4).17

v. Øvelse i hageflip: I stående eller siddende stilling bevæges skuldrene forsigtigt bagud, mens hagen føres ned mod brystet. Forbliv fremadvendt og hold stillingen i 10 sekunder. Proceduren skal gentages 10 gange (figur 5).16

vi. Skulderblad øvelse: Denne øvelse udføres siddende eller stående med lige hofter, uden at læne sig frem eller tilbage. Bevæg langsomt skuldrene bagud og skub forsigtigt brystet udad, og hold stillingen i fem sekunder. Slip og vend tilbage til den stirrende position, og gentag 10 gange (figur 6). 16

vii. Øvelse til styrkelse af ryggen: Under rygstyrkende øvelse ligger man på maven med ansigtet ned mod gulvet. Dette efterfølges af dyb indånding og udånding flere gange. Herefter støtter man overkroppen på albuerne og holder stillingen i op til to minutter (figur 7).17