Definition

Usædvanlig eller mærkelig adfærd indebærer, at man udfører handlinger, som ikke er normale for personen.

Alternative betegnelser

Agerer mærkeligt

Opmærksomhed

Ualmindelig eller mærkelig adfærd kan omfatte:

  • Tab af hukommelse, der fortsætter over tid eller bliver værre
  • Tab af evnen til at koncentrere sig og udføre andre mentale opgaver

Falmindelige årsager

Der er mange årsager til usædvanlig eller mærkelig adfærd, herunder medicinske og psykiatriske sygdomme. To af de mere almindelige medicinske årsager er:

  • Delirium — Pludselig eller hurtig indtræden af nedsat bevidsthed, bevidsthed, opfattelse eller tankevirksomhed, som kan være et symptom på en medicinsk sygdom såsom hjerne- eller mental dysfunktion
  • Demens — Kronisk, forværrende tab af kognitive funktioner, der opstår ved hjernesygdomme

Psykiatriske sygdomme, der ofte er forbundet med usædvanlig eller mærkelig adfærd, omfatter bl.a:

  • Angstlidelse
  • Bipolar lidelse
  • Depression
  • Psykose
  • Skizofreni

Mulige årsager til mærkelig adfærd hos ældre mennesker omfatter:

  • Alkoholforbrug i overdreven grad
  • Alzheimers sygdom
  • Kronisk udsættelse for kulde (hypotermi)
  • Dehydrering
  • Hypoglykæmi
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Emotionelle problemer (depression eller følelse af at være uduelig)
  • Hovedskade (subduralhæmatom)
  • Hjerteanfald, lungeemboli, slagtilfælde
  • Infektion (herunder lungebetændelse, gastroenteritis, urinvejsinfektion)
  • Malnutrition (især vitamin B12- og thiaminmangel)
  • Medicin (sovepiller, smertestillende midler)
  • Sygdomme i skjoldbruskkirtlen (enten underaktiv eller overaktiv)
  • Ukendte omgivelser

Mulige årsager hos personer i alle aldre omfatter:

  • Sygdomme, der påvirker nervesystemet (neurologiske sygdomme)
  • Rekreative stoffer (såsom amfetamin og kokain)
  • Miljømæssige farer
  • Lav eller høj skjoldbruskkirtelfunktion
  • Non-neurologiske sygdomme, især dem med feber (f.eks. lungebetændelse)
  • Bivirkninger af medicin

Hjemmepleje

En læge bør vurdere enhver usædvanlig adfærd eller personlighedsændring. Behandlinger er baseret på følgende årsager til mærkelig adfærd:

  • Alzheimers sygdom — medicin, sympatiserende pleje, ergoterapi, støtte fra familien
  • Hjernetumor, hovedskade, slagtilfælde, infektion, feber eller lungebetændelse — søg straks lægehjælp
  • Emotionelle eller psykiatriske problemer — støtte, samtaleterapi, og medicin
  • Miljømæssige årsager — ændr miljøet eller skift miljøer
  • Meget alkohol — stop med at drikke (afholdenhed)
  • Huntingtons sygdom — understøttende behandling
  • Hypotermi — varme (genopvarmning bør overvåges nøje)
  • Illicit stofbrug — stop med at tage stoffet og søg læge for abstinenssymptomer
  • Lav skjoldbruskkirtelfunktion — kontakt din sundhedsperson om erstatning af skjoldbruskkirtelhormonbehandling
  • Malnutrition — lægeundersøgelse, efterfulgt af korrekt kost og vitamintilskud
  • Medicinering — spørg lægen om justering af dosis, ændring af medicin eller ophør af medicinering
  • Kirurgi — dette er normalt midlertidigt, men undgå langvarig brug af beroligende midler og smertestillende medicin

Kald din læge hvis

Sæt en tid af til din almindelige læge eller en læge, der behandler sygdomme i nervesystemet (neurolog), hvis:

  • Den usædvanlige eller mærkelige adfærd er alvorlig, langvarig, uforklarlig eller påvirker dit liv
  • Du har demens eller delirium

Hvad du kan forvente hos din sundhedsplejerske

Sundhedsplejersken vil foretage en fysisk undersøgelse og vil tage en sygehistorie. Den fysiske undersøgelse vil sandsynligvis omfatte en detaljeret vurdering af nervesystemet (neurologisk vurdering).

Spørgsmål om sygehistorien kan omfatte:

  • Hvilken usædvanlig adfærd er der tale om?
  • Hvor meget er din livsstil påvirket?
  • Kan du spise, klæde dig på og udføre andre dagligdags aktiviteter?
  • Hvornår begyndte den usædvanlige adfærd?
  • Er den blevet værre, bedre eller er den blevet nogenlunde den samme?
  • Hvor hurtigt ændrer adfærden sig?
  • Hvilke andre symptomer er der?

Følgende undersøgelser kan udføres:

  • Blodprøver
  • CT-scanning eller MRT af hovedet
  • Elektronencefalogram (EEG)
  • Mentalstatusundersøgelse
  • Neuropsykologisk undersøgelse
  • Urinundersøgelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.