Den 12. januar 2010 blev Haiti hærget af et massivt jordskælv. Det tiltrak en strøm af støtte fra hele verden, men den lille nation er endnu ikke helt kommet sig.
Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle, hvilket i høj grad skyldes dets historie med kolonisering, besættelse og udnyttelse af Spanien, Frankrig og USA. Det har også en historie med seismisk aktivitet – der blev registreret ødelæggende jordskælv i landet i 1751, 1770, 1842 og 1946. Øen Hispaniola, som Haiti deler med Den Dominikanske Republik, ligger hovedsagelig mellem to store tektoniske plader, nemlig den nordamerikanske og den caribiske. Den haitianske hovedstad Port-au-Prince ligger praktisk talt på tværs af denne brudlinje. På trods af denne viden og advarsler fra seismologer om, at et nyt jordskælv var sandsynligt i den nærmeste fremtid, betød landets fattigdom, at infrastruktur og nødhjælpstjenester ikke var forberedt til at håndtere virkningerne af en naturkatastrofe.
Jordskælvet i 2010 ramte lige før kl. 17.00. Skælvet kunne mærkes så langt væk som Cuba og Venezuela, men epicentret for skælvet, der havde en styrke på 7,0, lå kun 16 miles fra Port-au-Prince. Otte efterskælv fulgte samme dag, og der blev registreret mindst 52 efterskælv i løbet af de næste to uger. Virkningerne var katastrofale. Alle hovedstadens hospitaler og tre af Læger uden Grænser’s hospitaler blev alvorligt beskadiget, og det samme gjaldt Port-au-Prince’s lufthavn og havn, som blev gjort ubrugelig. Telekommunikationstjenesterne blev stærkt påvirket, de vigtigste veje blev gjort ufremkommelige, og næsten 300 000 bygninger, hvoraf de fleste var boliger, blev beskadiget så meget, at de ikke kunne repareres. Nationalforsamlingsbygningen og katedralen i Port-au-Prince blev også ødelagt.
Det menneskelige tab var forfærdeligt og er stadig uoverskueligt. Nogle skøn anslår antallet af døde til omkring 40-50.000, mens den haitianske regering anslår, at over 316.000 døde, men alle myndigheder erkender, at det er umuligt at opgøre antallet af dødsofre rigtigt. Noget nær 1 million mennesker blev fordrevet.
Nyheder og billeder af jordskælvet, herunder billeder af det stærkt beskadigede nationalpalads, udløste hurtigt en massiv humanitær indsats. Den Dominikanske Republik og det Dominikanske Røde Kors reagerede straks med nødhjælpsforsyninger og lufttransporter til dominikanske hospitaler. Nationer fra alle kontinenter bidrog med penge, forsyninger og arbejdskraft. Lufthavnen i Port-au-Prince var i drift døgnet rundt, men kunne ikke modtage alle ankomne flygtninge. Udenlandske flystyrker, bl.a. fra USA og Storbritannien, fløj overlevende til hospitalsskibe ud for kysten, og nogle forsyninger blev kastet ned til øen med faldskærm. “Hope for Haiti”-telethonen den 22. januar slog rekorder ved at indsamle 58 millioner dollars på én dag.
Og selv om den humanitære reaktion var øjeblikkelig og overvældende, gjorde Haitis ødelagte infrastruktur det vanskeligt at levere hjælpen. Situationen blev stadig klassificeret som en nødsituation seks måneder efter jordskælvet. En million mennesker på øen levede i telte, og en koleraepidemi, der begyndte i oktober, kostede yderligere over 3.300 mennesker livet. Det kan diskuteres, om Haiti endnu er kommet sig helt og holdent, men virkningerne af jordskælvet var mærkbare i det næste årti.