Alai

Den 5. juni er Wolrd Environment Day. I den anledning har vi #WorldEnvironmentDay-specials på vores blog for at øge bevidstheden om madens rolle i miljøtænkningen i dedikerede blogindlæg. Den første blog af Dr. Megan Blake (University of Sheffield) handler om betydningen af overskudsmad til at brødføde udsatte mennesker.

Der har været en række argumenter i pressen og på de sociale medier, der hævder, at brugen af overskudsmad til at brødføde usikre mennesker i bedste fald kun er en kortsigtet løsning og i værste fald er skadelig (f.eks. Caraher 2017). Jeg er enig i, at den sult, der skyldes fattigdom, ikke blot ikke bliver behandlet af den britiske regering (se Blake 2015 og en nyere opdatering af artiklen offentliggjort af GMPA), men i nogle tilfælde forstærkes af den nuværende regeringspolitik (f.eks. et ydelsessystem, der har indbygget forsinkelser, drakoniske sanktioner, programnedskæringer, der rammer de mest sårbare). Når man læser argumentationen, er der imidlertid en række spørgsmål, som kræver yderligere afklaring og undersøgelse. For det første er der en mangel på forståelse af, hvad fødevareoverskud er. For det andet er der en misforståelse om, hvordan fødevareoverskud bliver til mad til maverne, når det passerer gennem velgørenhedssektoren. For det tredje er der en alt for snæver forståelse af værdien af overskudsmad både for velgørende organisationer og for dem, de støtter. Disse spørgsmål undersøges i dette blogindlæg

Hvad er overskudsmad?

I processen med at producere de fødevarer, som vi køber, bliver fødevarer også afledt fra den kommercielle forsyningskæde, før de når frem til et salgssted eller på salgsstedet af et utal af årsager. For eksempel kan vejrets uforudsigelighed få en landmand til at planlægge risikominimerende scenarier (f.eks. lav høst og tab af kvalitet under transport) for at sikre, at kontraktmæssige aftaler med en detailhandler overholdes, og hvis der så er et godt år, og en høst er større end forventet, er der overskud. Denne overskydende produktion bliver til et overskud. Supermarkedskontrakter, som indgås forud for høsten, giver landmanden sikkerhed, men de er også baseret på eksklusivitet. Som følge heraf bliver de fødevarer, der produceres ud over kontrakten, til fødevarer, der ikke kan sælges. Det er stadig spiseligt. Forskellen mellem det æble, der sendes til supermarkedet, og det æble, der ikke bliver solgt, er ikke til at skelne mellem med hensyn til næringsværdi. Dette er ikke det eneste scenarie. Fødevarer udelukkes også fra handelssystemet, når emballagen f.eks. ikke er trykt korrekt eller har den forkerte farve eller er beskadiget under transporten. Der er også tale om overskudsfødevarer. Nogle gange kan fødevarer forlade den kommercielle fødevarekæde, fordi en detailhandler annullerer eller reducerer en ordre, efter at producenten har afsluttet produktionen. Når mængderne er store, sælger producenterne disse fødevarer til discountforhandlere, som sælger varerne billigt, men for at være rentable kræver disse kæder meget store mængder for at være rentable. I sådanne tilfælde reddes fødevarerne fra at blive overskud af discountbutikkerne. Derved bliver disse næsten overskydende fødevarer til discountmad. Det er ikke rentabelt for disse butikker at tage små mængder, som stadig kan være mange fødevarer, og derfor forbliver fødevarerne en del af den kommercielle fødevaresektor, men kan samtidig ikke sælges. Det bliver til overskud.

Hvordan distribueres fødevareoverskuddet til dem, der har brug for det?

Middeloverskuddet reddes fra at blive til madspild, når det omfordeles fra den kommercielle forsyningskæde til mennesker, der kan spise det. Den samfundsmæssige støttesektor (f.eks. frivillige organisationer, sociale virksomheder, samfundsgrupper) er den mest sikre, sikre og organiserede måde, hvorpå usikre mennesker med fødevareproblemer kan få adgang til overskudsmad i Det Forenede Kongerige. Den enkleste, men mindst pålidelige med hensyn til levering og kvalitet og den mest tidskrævende for samfundsorganisationen er, at organisationen forhandler direkte med kilden til overskudsmaden. Alternativt kan organisationerne bruge en omfordelingsleverandør til at få adgang til overskudsmad, f.eks. FareShare, Plan Zhereos, City Harvest m.fl. Organisationer, der bruger fødevarer, er frontlinjen for uddeling af fødevarer til dem, der har brug for dem. Vi har ikke noget klart overblik over antallet af organisationer, der bruger fødevarer til at støtte de nødlidende i Det Forenede Kongerige, da der heller ikke systematisk indsamles data. Der er en udbredt formodning om, at organisationer, der bruger overskudsmad til at uddele mad til nødlidende, gør det gennem det, der er blevet forstået som “fødevarebankmodellen”. Denne model indebærer, at de nødlidende får udleveret madpakker, som de tager med hjem for at blive tilberedt og spist. Mange organisationer tilbyder andre fødevareprogrammer og -aktiviteter til et bredere segment af befolkningen end dem, der har et akut behov, men som stadig kan være i fødevaresikkerhed.

Hvad er værdien af overskudsmad?

Overskudsmad har stor værdi for de organisationer, der modtager denne mad, og for de mennesker, som de betjener. Undersøgelser med organisationer, der får adgang til fødevarer gennem FareShare-netværket, viser, at organisationerne hver uge sparer ca. 152 USD om ugen, fordi de ikke behøver at købe fødevarer til deres programmer (se NATCEN’s forskningsrapport). Disse organisationer siger også, at de kan bruge disse besparelser til at investere i andre aktiviteter, personale og ressourcer, der er nødvendige for at støtte deres lokalsamfund eller for at fortsætte deres aktiviteter. Omkring en femtedel af organisationerne sagde, at de ville være tvunget til at reducere kvaliteten af de fødevarer, de leverede, hvis de ikke længere kunne få adgang til overskudsmad, og næsten lige så mange sagde, at de slet ikke længere ville være i stand til at drive virksomhed, hvis overskudsmad ikke længere var tilgængelig.

Lad os ikke smide barnet ud med badevandet

Overskudsmad er fødevarer, som stadig er gode fødevarer, men som af en eller anden – sædvanligvis menneskeskabt – grund er blevet overskydende i forhold til den kommercielle fødevaresektors behov. Fællesskabsorganisationer, der anvender overskudsmad, er også afhængige af andre fødevarekilder for at dække deres organisations samlede fødevarebehov, herunder indkøb af fødevarer og donationer. Fællesskabsorganisationer bruger overskudsmad på forskellige måder, ofte gennem forskellige projekter og ofte sideløbende med andre støttetjenester. De personer, der har adgang til disse fødevarer, oplever store fordele ved at kunne spise disse fødevarer, herunder ernæringsmæssige og økonomiske fordele, men også andre sociale fordele. Disse fordele strækker sig desuden også ud i deres lokalsamfund og det britiske samfund mere generelt.

Disse fordele bør ikke fortolkes som en fribillet for regeringen til at ignorere, hvordan dens politikker bidrager til årsagerne til fattigdom eller dens rolle i at skabe splittelse i lokalsamfundene. Selv om overskudsmad i sig selv ikke løser problemerne med fødevarefattigdom, giver den, når den anvendes af samfundsorganisationer, mulighed for velvære og samfundets modstandsdygtighed på måder, der rækker ud over det måltid, den giver. Overskudsmad giver samfundsorganisationer mulighed for at støtte og vedligeholde lokalsamfundene og de mennesker, der lever i dem, på en måde, der tager hensyn til disse lokalsamfunds behov. I øjeblikket er der behov for at finde en bedre balance mellem det, der er regeringens ansvar, og det, der bedre kan opnås gennem inddragelse af lokalsamfundet. Som nation skal vi dog være forsigtige med ikke at smide barnet ud med badevandet ved at afvise brugen af fødevareoverskud som et middel til at støtte samfundsorganisationer, der støtter sårbare mennesker.

Denne tekst er oprindeligt offentliggjort på GeoFoodieOrg-bloggen af Dr. Megan Blake, lektor ved University of Sheffield. Hendes forskning beskæftiger sig med de måder, hvorpå hverdagslivet, sociale institutioner og steder er med til at forme og informere individers daglige interaktioner og projekter, forstærker sociale opdelinger og muliggør eller begrænser adgangen til ressourcer. Hendes nuværende forskning fokuserer på stedets rolle i udformningen af hverdagens madkulturer og værdiarrangementer og lægger særlig vægt på spørgsmål om retfærdighed i madnetværk i byerne. Du kan finde hende som @GeoFoodieOrg eller på WordPress på http://geofoodie.org

Siden du er her…

The Food Geographies Working Group er en af de 31 forsknings- og arbejdsgrupper under Royal Geographical Society (med Institute of British Geographers).

Målet med Food Geographies Working Group er at samle geografer, der studerer alle aspekter af fødevarer, fra hele bredden af geografiens underdiscipliner, og at øge geografiens profil som en vigtig stemme inden for forskning, politik, viden og handling i forbindelse med fødevarer.

Du kan kontakte os: foodgeographies gmail.com

eller blive medlem af vores fællesskab:

• Bliv medlem af RGS-IBG FGWG her
• E-mail liste: link til jiscmail hosted email list her
• Twitter: @foodgeog
• Følg denne blog: se links under dette indlæg