Alai

Poeten Robert Frost spurgte engang:

“Se! Først vil jeg gerne være et menneske. Og jeg vil have, at du skal være en person, og så kan vi være lige så interpersonelle, som du vil. Vi kan trække hinanden i næsen – og gøre alle mulige ting.”

Haraldet ilden

Vi har alle brug for at udnytte ilden mellem os selv og andre for at kunne være kreative i vores personlige liv og karriere. Udfordringen for dem med obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er, at de ikke får lov eller bliver vist, hvordan de sikkert kan udnytte deres ild. I stedet truer den konstant med at brænde dem og dem, de elsker, og efterlader dem med en følelse af skyld, frygt og ondskabsfuld tvivl.

Det virker bekymrende og skræmmende at trække den anden i næsen. Farligt. Næsten utænkeligt.

Plaget af ild

Disse med OCD bliver plaget snarere end inspireret af denne ild. Freud sagde engang, at en OCD-lider føler skyld på det niveau, der passer til massemordere, når de i virkeligheden fra barnsben har opført sig som “det mest hensynsfulde og samvittighedsfulde medlem af samfundet.”

Trods deres mange tvivl og selvbebrejdelser vil de fleste klinikere fortælle dig, at OCD-lidende er blandt de mest intelligente, følsomme, indsigtsfulde og kreative mennesker, som man kan arbejde med. Så hvordan kan det være, at personer med OCD ser sig selv på en så forvrænget måde? (I et opfølgende indlæg vil jeg tale om vejen ud af OCD’s kafkaeske pinsler).

En ny vinkel på OCD

Jeg betragter obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) fra en helt anden vinkel end de fleste andre klinikere. Jeg ser det som et temperamentsproblem, en følsomhed over for følelser, moral og magt. Det er også et relationsproblem, hvor man lærer at balancere dybe og magisk tætte forbindelser med andre og samtidig holde fast i selvet som et separat og differentieret individ.

Følsomhed

Individer med OCD er empatier – højt indstillet på andres følelser – og det giver dem mulighed for at forbinde sig dybt, nogle gange næsten telepatisk, med andre. Er det nogen overraskelse, at de bekymrer sig om, at deres magiske tanker kan skade andre, eller at andre også kan læse deres tanker?

Denne følsomhed er en velsignelse, men også en udfordring, fordi den gør det let at blande sig i andre og miste fornemmelsen af sin egen form. Den gør det også let at glemme, at man har ret til at være adskilt og anderledes, til at være den person, som Frost hentydede til.

Som kanariefuglen i kulminen kan personer med OCD også opdage uudtrykte følelser, der er mindre bevidste for andre eller endda aktivt minimeres eller benægtes. Jeg har kendt klienter med OCD, der er udsøgt indstillet på deres forældres følelsesmæssige og fysiske skrøbelighed, deres uudtrykte traumer eller simpelthen de følelser og tanker, der ikke kan eller ‘ikke bør’ tales om. Uden hjælp til at omsætte dette til sprog eller validering af deres virkelighed er det let for disse intuitioner og instinkter at forvandle sig til tvangstanker og bekymringer i stedet for at blomstre op til kreative bidrag.

Sansvar

Da de er så bevidste om det, der er fortrængt eller undertrykt, føler de også et overdrevent ansvar for at gøre noget for at gøre det bedre (eller skyldfølelse for ikke at gøre noget). Eftersom de kan opfatte det, bør de gøre noget ved det, selv om det kun er i deres eget sind. Og dette efterlader dem forståeligt nok i en konflikt.

Det presser dem også til at gøre det rigtigt. Og derfor bliver de særligt optaget af at være moralske, gode og rene. I den proces forsøger de at skubbe følelsernes normale ild ned og forsøger at overskride deres egen rodede menneskelighed ved at være særligt samvittighedsfulde i gerning og tanke.

Det er ikke bare det, at jeg ikke skulle blive for selvhævdende eller aggressiv, men jeg skulle heller ikke engang have overvejet det. Hvis jeg gør det, er det et endnu større bevis på, at jeg er forkert og skyldig, lyder det perfektionistiske indre manuskript for den OCD-ramte.

Magt

Da de er følsomme over for at blive såret, er personer med OCD også meget opmærksomme på brug og misbrug af magt og ser den igen, ligesom ild, primært som et destruktivt redskab. I stedet for at kunne mobilisere denne energi i de sunde tjenester for dem selv, bommerter aggressiviteten tilbage på dem selv i form af påtrængende tanker om vold, seksuelt tabubelagt materiale eller andre “urene” ruminationer.

Mange mennesker, der lider af OCD, kan huske, at de fra en tidlig alder har haft tvangstanker om frygten for at miste nogen, de elsker, om frygten for deres sygdom eller endda om de skræmmende voldelige tanker i deres eget sind, som kunne gøre dem til skamme.

Hold fast ved sig selv

OCD gør det ‘beskidte arbejde’ med at hævde sig selv. Det ironiske er, at OCD-symptomer faktisk er psykens smarte måde at forsøge at hjælpe med at sætte grænser. De gør det på en sådan måde, at de ikke sårer en anden person og opretholder en følelse af indre kontrol. F.eks. havde jeg engang en klient, som blev skubbet legende af en ven, men det begyndte at føles som om det var ved at blive for meget. I stedet for at hævde sig i øjeblikket begyndte hendes OCD-symptom at tage over og forsøgte at overbevise hende om, at hvis det ikke stoppede, ville hun snart få en hjerneskade, hvis det ikke stoppede.

OCD-symptomet bliver en måde for personen at opretholde en vis sund adskillelse på og have tvangstanken som ‘undskyldning’: “Du er nødt til at stoppe, for hvis du ikke gør det, fortæller min OCD mig, at jeg får hjerneskade”. Det er ikke mig, der kræver, at du skal stoppe, det er min OCD. Med andre ord bliver den ild, som vi alle har brug for til at udtrykke og hævde os selv, overtaget af selve OCD’en.

Et lignende eksempel kommer, når en person har et OCD-udbrud og kræver, at folk straks skal vaske deres hænder. Ofte er der i baggrunden et ønske om mere plads eller kontrol, og symptomet haster ind for at hjælpe med at forhandle det.

Individer med OCD føler sig ofte ikke berettiget til deres eget rum og egne meninger. Læg mærke til, hvor hurtigt de tvivler på sig selv og føler behov for bekræftelse fra andre for at underbygge eller bekræfte deres synspunkter. Personer med OCD føler ofte, at de har brug for at sikre sig, at andre er okay, for at de selv kan være okay. Samtidig giver det dem ikke mulighed for at være den separate person, som de har brug for for at kunne være “så interpersonelle, som de vil”.

Genforbindelse med den kreative ild

Jeg siger ofte til mine klienter med OCD, at vores opgave er at huske, at ild kan være fantastisk, så længe den er forbundet korrekt. Se bare på en bil. Det er en sofistikeret eksplosionsanordning, der har fundet en måde at bruge sin energi til fremdrift snarere end til ødelæggelse.

Målet med OCD-behandling er at hjælpe med at genforbinde ilden og flytte den fra OCD-tanker og tvang til kreativ fremdrift. Det handler med andre ord om at erkende de underliggende tanker og følelser – også selv om de i første omgang fremkalder angst – og få støtte til at omsætte dem til en bedre balance i forhold til at respektere sig selv og de mennesker, man elsker.

Det er først da, at vi kan se OCD ikke bare som en plage, men som en budbringer til at forbinde os med vores sande kreative formål igen.