Dette afsnit besvarer nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om medicin og behandlinger.
Hvis du har spørgsmål om din særlige medicin, kan du læse den indlægsseddel (PIL), der følger med din medicin. Den indeholder oplysninger om, hvad medicinen er, og hvad den bruges til, men også oplysninger om eventuelle bivirkninger eller mulige interaktioner. Du kan også finde mange PIL’er online på webstedet eMC (electronic medicines compendium) (åbner nyt vindue).
- Find dit spørgsmål
- Har al medicin bivirkninger?
- Jeg har kardiomyopati og tager medicin for det. Er det i orden at tage håndkøbsmedicin?
- Jeg har kardiomyopati og tager ACE-hæmmere og beta-blokkere. Er det i orden for mig at tage håndkøbsmedicin mod høfeber?
- Jeg har kardiomyopati. Er det i orden for mig at tage håndkøbsmedicin mod forkølelse?
- Jeg har kardiomyopati. Kan jeg få gratis recepter på min hjertemedicin?
- Jeg har kardiomyopati. Er det sikkert for mig at få en influenzavaccination?
- Mit barn har kardiomyopati. Er det sikkert for dem at få deres vaccinationer?
- Jeg har kardiomyopati. Jeg er blevet anbefalet at tage medicin for at reducere mit kolesterolniveau. Hvorfor er dette, og er det sikkert?
- Jeg tager medicin mod kardiomyopati. Er det i orden at tage perikum?
- Jeg har kardiomyopati. Er det i orden, at jeg får en generel bedøvelse?
- Jeg tager medicin for min kardiomyopati. Hvad gør jeg, hvis jeg får diarré eller opkastninger efter at have taget mine tabletter?
Find dit spørgsmål
Har al medicin bivirkninger?
Jeg har kardiomyopati og tager medicin for det. Er det ok at tage håndkøbsmedicin?
Jeg har kardiomyopati og tager ACE-hæmmere og beta-blokkere. Er det i orden for mig at tage håndkøbsmedicin mod høfeber?
Jeg har kardiomyopati. Er det i orden for mig at tage håndkøbsmedicin mod forkølelse?
Jeg har kardiomyopati. Kan jeg få gratis recepter på min hjertemedicin?
Jeg har kardiomyopati. Er det sikkert for mig at få en influenzavaccination?
Mit barn har kardiomyopati. Er det sikkert for dem at få deres vaccinationer?
Jeg har kardiomyopati. Jeg er blevet anbefalet at tage medicin for at reducere mit kolesteroltal. Hvorfor er dette, og er det sikkert?
Jeg tager medicin mod kardiomyopati. Er det i orden at tage perikum?
Jeg har kardiomyopati. Er det i orden, at jeg får en generel anæstesi?
Jeg tager medicin for min kardiomyopati. Hvad gør jeg, hvis jeg får diarré eller opkastninger efter at have taget mine tabletter?
Har al medicin bivirkninger?
Alle lægemidler, uanset om de er receptpligtige eller i håndkøb, har potentiale til at forårsage bivirkninger. Bivirkninger er yderligere virkninger, som en medicin forårsager, ved siden af den tilsigtede virkning (grunden til, at du tager den). Bivirkninger varierer fra den ene medicin til den anden og fra person til person.
Bivirkninger forekommer ikke altid, og nogle er mere almindelige end andre. De beskrives normalt ved, hvor mange mennesker der sandsynligvis vil opleve dem. For eksempel påvirker bivirkninger, der er anført som “almindelige”, 1 ud af 10 til 1 ud af 100 personer. Bivirkninger, der er “sjældne”, påvirker 1 ud af 1.000 til 1 ud af 10.000 personer. Disse udtryk kan ikke forudsige, hvor sandsynligt det er, at du vil udvikle en bivirkning (da folk reagerer forskelligt på medicin). Du kan læse mere om dette på NHS Choices (åbner nyt vindue).
Bivirkninger omtales nogle gange som ‘bivirkninger’ eller ‘bivirkninger’, men ikke alle bivirkninger er negative. De kan også variere med hensyn til, hvor alvorlige de er, og hvornår de opstår. For eksempel:
- allergiske reaktioner – disse opstår meget kort tid efter, at man er begyndt på en medicin, og de kan være meget alvorlige. De betyder ofte, at du bliver nødt til at stoppe med medicinen;
- dosisrelaterede bivirkninger – disse er relateret til, hvor meget af medicinen du tager, eller hvis du har øget din dosis. Du skal muligvis tage mindre medicin, eller virkningen kan aftage, efterhånden som din krop vænner sig til at tage den; og
- kroniske bivirkninger – disse opstår, når medicinen er blevet taget i lang tid (normalt i mange år). I denne sammenhæng betyder kronisk ‘langvarig’ ikke ‘virkelig slem’.
Patientinformationsbrochuren (PIL), der følger med hver pakke medicin, vil indeholde en liste over mulige bivirkninger, og hvad du skal gøre, hvis du oplever nogen. Du kan finde mange PIL’er online på hjemmesiden eMC (electronic medicines compendium) (åbner nyt vindue).
Jeg har kardiomyopati og tager medicin for det. Er det i orden at tage håndkøbsmedicin?
Mange mennesker tager håndkøbsmedicin eller medicin (hvor man ikke behøver en recept) til ting som hovedpine, forkølelse og høfeber. Men for folk, der har medicinske lidelser og tager medicin for dem, er det vigtigt at være opmærksom på mulige virkninger af anden medicin på deres medicinske lidelse og på eventuel medicin, som de allerede tager. Dette gælder også for medicin, der kaldes “komplementær” eller “alternativ”, herunder kosttilskud.
Indvirkningen på eksisterende lidelser
Indtagelse af medicin mod en anden lidelse, f.eks. forkølelse eller høfeber, kan have en indvirkning på en persons eksisterende lidelse, f.eks. ved at symptomerne forværres. Dette afhænger af den medicin, de tager, og af den tilstand, de har. Nogle almindelige lægemidler mod forkølelse og høfeber indeholder f.eks. en ingrediens, der hedder pseudoefedrin. Dette er et dekongestant middel, der hjælper med at lindre en stoppet næse. Denne ingrediens er også et stimulerende middel og kan forårsage bivirkninger i form af arytmier, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Af denne grund kan det ikke anbefales til personer med kardiomyopati.
Den indlægsseddel (PIL), der følger med medicinen, vil indeholde en liste over eventuelle kendte “forsigtighedsregler” mellem medicinen og enhver eksisterende tilstand. Den kan f.eks. indeholde ordlyd som “denne medicin er ikke egnet til personer, der har en hjertesygdom”.
Medicininteraktioner
Medicin kan interagere med hinanden, og det påvirker, hvordan den virker. Interaktioner kan enten øge eller reducere effektiviteten af en af eller begge mediciner. For eksempel tages aspirin almindeligvis som et smertestillende middel. Det har dog også nogle blodfortyndende virkninger og tages nogle gange for at reducere risikoen for blodpropper. Aspirin kan interagere med:
- anticoagulantia (blodfortyndende midler) såsom warfarin;
- ACE-hæmmere (bruges til at behandle symptomer på hjertesvigt og højt blodtryk); og
- diuretika (vandtabletter).
Hvis du tager nogen af disse lægemidler for din kardiomyopati, vil du måske gerne tale med din læge eller apoteker om, hvilke smertestillende midler der kunne være egnede til dig. Læs mere om aspirin på NHS Choices (åbner nyt vindue).
Kendte interaktioner mellem lægemidler er normalt medtaget i den indlægsseddel (PIL), der følger med medicinen, og kan anføre dette under “kontraindikationer” eller “interaktioner”. Du kan finde mange PIL’er online på webstedet eMC (electronic medicines compendium) (åbner nyt vindue).
Hvis du har kardiomyopati, kan du tale med din farmaceut om alle spørgsmål, du har om medicin. Det er også en god idé at nævne, at du har kardiomyopati, og at du tager medicin for dette, før du køber håndkøbsmedicin, kosttilskud og supplerende medicin.
Jeg har kardiomyopati og tager ACE-hæmmere og beta-blokkere. Er det i orden for mig at tage håndkøbsmedicin mod høfeber?
Om høfebermedicin er egnet eller ej, afhænger af, hvilken type medicin det er, f.eks. antihistaminer eller medicin, der indeholder pseudoefedrin. Det er altid en god idé at spørge apoteket eller lægen, før du tager håndkøbsmedicin.
Antihistaminer
Meget høfebermedicin er antihistaminer. Antihistaminer er en type medicin, der bruges til at behandle allergiske reaktioner. De virker ved at blokere histaminer – naturlige kemikalier, som kroppen danner som reaktion på et allergen (noget, der udløser en allergisk reaktion), og som forårsager allergisymptomerne. Ved at blokere histaminerne reduceres symptomerne på allergien, såsom løbende næse, nysen, kløe og rindende øjne.
- Der er ingen listede interaktioner mellem ACE-hæmmere og antihistaminer.
- Der er ingen listede interaktioner mellem de fleste beta-blokkere og antihistaminer. Undtagelsen er betablokkeren sotalol, som kan interagere med nogle antihistaminer og forårsage arytmier (problemer med hjerterytmen) og derfor bør undgås for personer med arytmier.
Høfebermedicin med pseudoephedrin
En del medicin mod høfeber indeholder en ingrediens kaldet pseudoephedrin. Dette er et dekongestant middel, der hjælper med at lindre en tilstoppet næse. Denne ingrediens er også et stimulerende middel og kan forårsage bivirkninger i form af arytmier, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Af denne grund kan det måske ikke anbefales til personer med kardiomyopati.
Køb af håndkøbsmedicin
Det er en god idé at tale med apotekeren, når du køber håndkøbsmedicin, og fortælle, at du har kardiomyopati, og hvilken medicin du tager i øjeblikket. De kan tale med dig om eventuelle problemer (f.eks. mulige bivirkninger eller interaktioner med din medicin).
Den indlægsseddel (PIL), der følger med al medicin, vil indeholde eventuelle advarsler om medicinske tilstande eller anden medicin, som du tager. Du kan finde mange PIL’er online på webstedet eMC (electronic medicines compendium) (åbner nyt vindue). Det er også en god idé at spørge apotekeren eller din læge, før du tager håndkøbsmedicin, da de kan give dig individuelle råd.
Jeg har kardiomyopati. Er det i orden for mig at tage håndkøbsmedicin mod forkølelse?
Koldsmedicin bruges til at lindre symptomerne på forkølelse, f.eks. smerter, høj temperatur, tilstoppet eller løbende næse og hoste. De indeholder ofte en kombination af et dekongestionerende middel (til behandling af en stoppet næse) og et smertestillende middel (til at mindske smerter og høje temperaturer). Dette kan omfatte aspirin, ibuprofen eller paracetamol.
Det er en god idé at tale med en apoteker, hvis du overvejer at tage forkølelsesmidler sammen med din sædvanlige medicin mod kardiomyopati, for at sikre, at der ikke er nogen mulige interaktioner mellem lægemidlerne. For eksempel kan aspirin, ibuprofen og paracetamol alle interagere med warfarin (et antikoagulant middel), så det er vigtigt at undersøge, om det er sikkert at tage dem sammen med warfarin.
Læs mere om warfarin fra NHS Choices (åbner nyt vindue).
Læs mere om forkølelsesmidler fra NHS Choices (åbner nyt vindue).
Jeg har kardiomyopati. Kan jeg få gratis recepter på min hjertemedicin?
Personer med visse medicinske lidelser (f.eks. epilepsi, kræft og visse former for diabetes) kan få gratis recepter på deres medicin med en medicinsk dispensationsattest. Kardiomyopati er dog ikke en tilstand, der automatisk giver ret til gratis recepter i England.
Hvis du har en medicinsk tilstand, der giver dig ret til gratis recepter, vil du også kunne få din medicin mod kardiomyopati gratis. Du kan finde en liste over disse sygdomme på NHS Choices (åbner nyt vindue)
Prescription prepayment certificates (PPC)
Hvis du tager regelmæssig medicin, kan et prescription prepayment certificate hjælpe med at dække udgifterne til medicin. Dette certifikat er en engangsudgift og dækker alle dine receptpligtige varer (uanset tilstand). Du kan vælge et 3-måneders eller 12-måneders certifikat, og det sparer dig generelt penge, hvis du har mere end én receptudgift om måneden.
Find ud af mere om PPC, herunder omkostninger og besparelser, og hvordan du ansøger på NHS Choices’ websted (åbner nyt vindue).
Personer med lav indkomst
Personer med lav indkomst, der modtager visse ydelser, er berettiget til gratis recepter eller hjælp til sundhedsudgifter gennem NHS Low Income Scheme.
Få mere at vide om denne ordning på NHS Choices (åbner nyt vindue).
Personer i Skotland og Wales
Hvis du bor i Skotland eller Wales, skal du ikke betale receptgebyr for receptpligtig medicin.
Få mere at vide om NHS-tjenester i Wales (åbner nyt vindue) og Skotland (åbner nyt vindue).
Jeg har kardiomyopati. Er det sikkert for mig at få en influenzavaccination?
Influenzavaccinationen tilskynder din krop til at udvikle et immunforsvar mod influenzaen. Dette forhindrer dig ikke i at få influenza, men har til formål at hjælpe dig med at bekæmpe virussen, hvis du får den, så dine symptomer bliver mindre alvorlige. Dette skulle mindske influenzas indvirkning på dit åndedrætssystem (vejrtrækning), hvilket er vigtigt, hvis din kardiomyopati påvirker din vejrtrækning. Vaccinen skal gives hvert år, da dit immunforsvar aftager med tiden.
Der er nogle personer, som vaccinen især anbefales til, og det er generelt personer, der er sårbare over for virkningerne af influenza, f.eks. gravide kvinder, ældre mennesker og personer med en medicinsk eller helbredsmæssig tilstand. Personer, der er plejere af en sårbar person, kan også være berettiget til vaccinationen.
Personer med hjertesygdomme, herunder med højt blodtryk med komplikationer og hjertesvigt, kan tilbydes influenzavaccination. Din praktiserende læge kan også vurdere, om du vil være egnet til vaccinationen, afhængigt af din tilstand og dine symptomer, og om influenzaen kan påvirke dette.
Det at have kardiomyopati er ikke en kontraindikation for influenzavaccinen, så personer med denne tilstand kan få den.
Find ud af mere om vaccinationer fra NHS Choices (åbner nyt vindue).
Mit barn har kardiomyopati. Er det sikkert for dem at få deres vaccinationer?
Rutinevaccinationer til spædbørn og børn anbefales af regeringen og sundhedsministeriet fra otte ugers alderen. Generelt er der ingen grunde til, at et barn med kardiomyopati ikke bør få vaccinationer (der er ingen kontraindikationer). Hvis du er bekymret over dit barns vaccinationer, kan du tale med din praktiserende læge, sundhedsplejerske eller specialist om dette. De kan give dig skræddersyet rådgivning om dit barn og tale om dine bekymringer.
Læs om vaccinationer på NHS Choices (åbner nyt vindue).
Du kan finde listen over rutinevaccinationer på GOV-webstedet (åbner nyt vindue).
Jeg har kardiomyopati. Jeg er blevet anbefalet at tage medicin for at reducere mit kolesterolniveau. Hvorfor er dette, og er det sikkert?
Kolesterol er en type fedtstof, der findes i kroppen, og er vigtigt for mange af kroppens funktioner som f.eks. at danne hormoner og hjælpe dit fordøjelsessystem. Kolesterol er pakket ind i ‘lipoproteiner’, hvor fedtet er omgivet af proteiner, når det bevæger sig i blodbanen. Kroppen laver selv kolesterol, men det findes også i fødevarer.
Der findes to typer kolesterol:
- HDL-kolesterol (eller high-density lipoprotein) kaldes nogle gange for ‘godt’ kolesterol, da det hjælper leveren med at fjerne kolesterol fra kroppen, og
- LDL-kolesterol (eller low-density lipoprotein) kaldes nogle gange for ‘dårligt’ kolesterol, da det kan ophobe sig i kroppens pulsårer.
Høje niveauer af LDL-kolesterol i blodet (omtalt som at have ‘højt kolesterol’) kan øge risikoen for at udvikle en tilstand kaldet åreforkalkning. Dette sker, når kolesterol sammen med andre stoffer i blodet ophobes i arterierne og danner ‘plaques’. Disse plakater gør arterierne hårde, og rummet i arterierne indsnævres, hvilket påvirker blodgennemstrømningen i arterien. Dette reducerer iltniveauet, der når frem til kroppens vitale organer, og øger risikoen for dannelse af blodpropper. Når de arterier, der forsyner hjertet med blod, påvirkes, kan dette forårsage koronar hjertesygdom, herunder hjerteanfald og slagtilfælde.
Medicin til at sænke kolesterol
Statiner er en type medicin, der sænker niveauet af LDL-kolesterol i blodet ved at reducere mængden af LDL-kolesterol, som kroppen producerer. Som al anden medicin kan statiner forårsage bivirkninger hos nogle mennesker. En bivirkning er en tilstand, der kaldes “statininduceret myopati”. Denne tilstand påvirker kroppens skeletmuskler, ofte armene, skulderen, bækkenet og benene. Den får musklen til at føles træt, smertefuld og svækket. Nogle mennesker oplever dette mildt, og andre kan blive mere alvorligt påvirket.
“Myopati” betyder “muskelsygdom”. I forbindelse med statininduceret myopati henviser dette til kroppens skeletmuskler (f.eks. i arme og ben). Selv om kardiomyopati også er en type muskelsygdom, påvirker dette specifikt kun hjertemusklen (en anden type muskel end skeletmuskulaturen). Så statiner forårsager ikke og forværrer ikke muskelsygdomme i hjertet og skal ikke nødvendigvis undgås af personer med kardiomyopati (se interaktioner nedenfor).
Læs mere om typer af muskler i kroppen.
Medikamentinteraktioner
Der er også mulighed for, at statiner kan interagere med andre lægemidler, hvilket ofte øger niveauet af statin i blodet. Dette kan omfatte:
- antiarytmiske lægemidler (bruges til behandling af uregelmæssig hjerterytme), såsom amiodaron;
- nogle calciumkanalblokkere (bruges til at håndtere nogle symptomer på kardiomyopati); og
- medicin, der bruges til behandling af symptomer på hjertesvigt, herunder ivabradin og Entresto.
Statiner kan også interagere med det antikoagulerende lægemiddel warfarin og øge warfarinniveauet i blodet. Dette forhøjede warfarinniveau kan øge risikoen for indre blødninger. Hvis du tager nogen af de ovennævnte lægemidler, kan dine læger tale med dig om, hvorvidt statiner er egnede til dig. De kan foreslå, at du kun bruger dem i lave niveauer, at du bruger typer af statiner, der har mindre sandsynlighed for at påvirke din medicin, eller de kan foreslå, at du undgår dem. Livsstilshåndtering, herunder reduktion af kolesterol i kosten, kan anbefales i stedet.
Læs mere om statiner fra NHS Choices (åbner nyt vindue).
Jeg tager medicin mod kardiomyopati. Er det i orden at tage perikum?
Johannisk urt er en plante. Den bruges ofte som “urtemedicin” eller “komplementær terapi” til behandling af visse tilstande, herunder visse former for depression og smerter. Selv om det er almindeligt tilgængeligt, er der begrænset klinisk dokumentation for dets anvendelse til personer med medicinske lidelser og som tager anden medicin. Det er vigtigt at søge vejledning hos din kardiolog eller læge, før du tager johannesurt.
Johannisk urt interagerer med mange typer medicin mod forskellige tilstande. For personer med kardiomyopati kan det forårsage interaktioner med følgende typer medicin:
- anticoagulantia, der bruges til at fortynde blodet og reducere risikoen for blodpropper;
- beta blokkere, der bruges til at behandle nogle af symptomerne på kardiomyopati og hjertesvigt ved at reducere hastigheden og kraften af hjertets sammentrækning;
- calciumkanalblokkere, der bruges til at behandle nogle af symptomerne på kardiomyopati og hjertesvigt ved at reducere kraften af hjertets sammentrækning.
Hvis du overvejer at tage perikum er det vigtigt at tale med din læge eller en farmaceut om eventuelle interaktioner med din nuværende medicin.
Jeg har kardiomyopati. Er det i orden, at jeg får en generel bedøvelse?
Generalbedøvelse anvendes under visse medicinske og kirurgiske procedurer og bruges til at få personen til at sove under proceduren. Hvis du skal have foretaget et indgreb, bør du få detaljerede oplysninger om, hvordan du skal forberede dig på det, og hvad du skal gøre, hvis du har en medicinsk tilstand, eller hvis du tager regelmæssig medicin.
Generalbedøvelse kan have en effekt på hjertet, uanset om personen har en hjertesygdom eller ej, og selve operationen kan have en indvirkning. Hvis du har kardiomyopati, er det vigtigt at tale med dine læger om risici og fordele ved en operation og at drøfte proceduren og bedøvelsen. I nogle tilfælde vil anæstesilægen (person, der er specialiseret i anæstesi) have et særligt speciale i hjertesygdomme.
Læs mere om generel anæstesi fra NHS Choices (åbner nyt vindue).
Jeg tager medicin for min kardiomyopati. Hvad gør jeg, hvis jeg får diarré eller opkastninger efter at have taget mine tabletter?
Hvis du får diarré eller er syg, efter du har taget din medicin, er der risiko for, at medicinen ikke er blevet optaget af din krop, og at den derfor ikke virker. Dette afhænger af, hvor længe efter du har taget den, du er syg eller har diarré. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage medicindosis igen (hvis det er usandsynligt, at den ikke er blevet optaget), mens det i andre tilfælde kan anbefales at vente med at tage den, indtil din næste dosis skal indtages.
For mere specifik vejledning om den særlige medicin, du tager, bør den patientinformationsbrochure (PIL), der følger med din medicin, indeholde instruktioner om, hvad du skal gøre. Du kan finde mange PIL’er online på hjemmesiden eMC (electronic medicines compendium) (åbner nyt vindue).
Det er dog en god idé at få specifik rådgivning fra en farmaceut eller din egen læge om, hvad du skal gøre. Det skyldes, at der er mange faktorer at tage hensyn til, f.eks. medicinen og dosis, og hvor alvorlige dine symptomer er, når du skal beslutte, hvad du skal gøre med hensyn til håndteringen af din medicin, hvis du har det dårligt.
Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din sædvanlige medicin til behandling af din kardiomyopati. En undtagelse herfra er dog, hvis du tager diuretika (vandtabletter). Diuretika bruges ved kardiomyopati til at reducere væske op af væske i kroppen ved at tilskynde nyrerne til at skille sig af med vand som urin. At have diarré og opkastninger forårsager også dehydrering, så det kan være tilrådeligt at undgå at tage diuretika i denne periode. Du kan med fordel tale med din læge eller apoteker om, hvordan du skal forholde dig til at tage dine diuretika, hvis du er syg.
Hvis du har vedvarende opkastninger eller diarré (i to dage eller længere), er det en god idé at tale med din læge eller apoteker om dette. Dette er ikke kun for at finde årsagen til kvalmen og diarréen, men også for at sikre, at du stadig kan tage din sædvanlige medicin.