I dag er kæmpepandaer et af verdens mest kendte dyr. Og de er universelt anerkendt som et karismatisk symbol på både Kina og naturbeskyttelse generelt.
Men den globale interesse for dyret tog først fart i begyndelsen af det 20. århundrede.
Kort tidslinje (eller læs vores mere detaljerede historie her)
I 1936 fanger den amerikanske modedesigner Ruth Harkness panda-babyen Su-Lin og tager den med til USA, hvilket gør pandaungen til en øjeblikkelig “berømthed” og fremkalder universel sympati for artens situation og skaber en “pandakult”.
I begyndelsen af 1960’erne oprettes de første fire panda-reservater i Kina, og der udstedes et dekret, som forbyder jagt på en lang række dyr, herunder den store panda.
I 1979 underskriver WWF en unik aftale med Kina om at samarbejde om bevarelse, herunder om at hjælpe med at redde den store panda. WWF var den første internationale naturbeskyttelsesorganisation, der arbejdede i Kina efter invitation fra den kinesiske regering.
I 1989 viser WWF-finansieret forskning og satellitbilleder, at det egnede levested for pandaer i Sichuan-provinsen er skrumpet med 50 % siden 1974.
I 1992 lanceres en forvaltningsplan for pandaen efter et årti med samarbejde mellem WWF og det kinesiske skovbrugsministerium. Når planen er færdiggjort, vil 60 procent af alle pandas levesteder være omfattet af beskyttede områder.
I 1998 anlægger WWF en retssag i forbindelse med udlån af pandaer til amerikanske zoologiske haver, hvilket resulterer i en politik, der kræver, at zoologiske haver, der importerer pandaer, skal sikre, at mere end halvdelen af de midler, der er forbundet med hvert lån, går til bevarelse af vilde pandaer og deres levesteder.