Alai

Alle vil gerne vide mere om de forskellige kulturer, der adskiller sig fra deres egen, uanset om det drejer sig om at lære detaljerne om arrangerede ægteskaber i Indien eller om japanernes spisevaner. Ønsket om at få et indblik i det ukendte er universelt, men når der bor en skjult kultur lige uden for din dør, brænder ønsket endnu stærkere. Derfor er sigøjnerkulturen en kultur, der fascinerer de fleste mennesker. Det kan skyldes den mystiske karakter af deres levevis og den skyggefulde tvetydighed, der omgiver deres verden, men det er mere sandsynligt, at det simpelthen skyldes, at sigøjnere og rejsende lever i store dele af Europa og lever i udkanten af samfundet. Man kan se dem, men de fleste mennesker forstår dem ikke rigtig.

Den romani-kultur mangler den stabilitet, der følger med en fuldstændig integration i samfundet, samt enhver form for territorial eller politisk styrke, men der er en række gode grunde til, at folk fortsætter med at leve dette liv – og det handler ikke kun om stolthed. Der er ingen tvivl om, at sigøjnerne har haft det temmelig hårdt i årenes løb. Men det er let at fokusere på det negative, og hvis rejselivet er så trist og foragteligt, hvorfor synes landbefolkningen (gadjes) så at elske alt ved vores kultur?

Jeg voksede op i en sigøjnerfamilie, der rejste rundt på Irlands og Englands veje med heste og vogne, campingvogne og karle. Vi flyttede konstant rundt for at finde en fredelig vej at slå lejr på, en åben lysning at tænde et bål i og en græsbevokset hæk, hvor hestene kunne græsse. I dag lever jeg et fast liv, men jeg bemærker ofte den medlidenhed, som folk har med romaerne, og den foragt, som de viser over for de rejsende. Men sigøjnerne er også langsomt ved at få en indflydelse på det britiske samfund.

Romani-sproget er et uskrevet sprog med mange forskellige dialekter, og man mener, at det har sin oprindelse i sprog fra Nordindien som f.eks. punjabi. Der er meget få mennesker i Storbritannien, der taler det, men der er en masse almindelige sætninger og ord, der bliver brugt af rejsende familier, hvoraf mange langsomt er ved at finde vej ind i det engelske sprog. F.eks. er ordet “chav” eller “chavi” et ord, som jeg er vokset op med: min far brugte det, når han omtalte børn eller unge, og det er af romansk oprindelse. Desværre er det nu almindeligt anvendt sammen med modeord som asbo og “broken Britain”. Andre ord, der har fundet vej til almindelig brug, er “wonga”, der stammer fra det romanske “vonga”, der betyder penge, “cushti”, der betyder god eller fin, og “varda”, der er et sigøjnerudtryk for en vogn med bue.

Fra ord til musik: Sigøjnerkulturen er så stærk, at den har påvirket den populære musikscene med en tydelig stigning i “sigøjnerlyde” i hele Europa i de seneste år. Grupper som Gogol Bordello blander traditionel romani-musik med punk for at skabe deres stadig mere populære lyd. Melodier som Bamboleo af The Gypsy Kings fortsætter med at vække følelser og lidenskab, når de spilles i mange barer og klubber rundt om i verden.

En af de ubestridelige kendsgerninger ved de fleste sigøjnergrupper, hvad enten det er de spanske Gitanos eller de nomadiske Lambanis i Indien, er, at kulturen er rig ikke kun på musik, men også på dans. Flamenco er traditionelt set de spanske sigøjneres dans. Man mener, at den oprindeligt var en måde for forskellige undertrykte grupper, som f.eks. de spanske maurere, at udtrykke deres følelser og frustrationer på. I dag optræder den på mange af de mest prestigefyldte teatre rundt om i verden og undervises i stort set alle bycentre.

Og det stopper ikke her. En af de mest ubestridelige påvirkninger, som sigøjnerne har haft på Storbritannien, må være i modeverdenen. I 2008 var “boheme”, en farverig, pjusket sammensmeltning af sigøjner-, etnisk og vintage-tøj, det look, som berømthederne valgte at bære. Sigøjnerkulturen er en uudtalt trend, der stiger i popularitet dag for dag.

Sigøjnerlivsstilen er en yderst farverig og spændende tilværelse. Måske skulle folk holde op med at have medlidenhed med sigøjnerne og mistro til de rejsende og i stedet lære at anerkende deres kulturelle arv og åbent omfavne det, som disse forskellige kulturer har at byde på, uanset hvor forskelligartet eller fremmed det kan virke.

– Denne artikel blev bestilt, efter at den blev efterspurgt i en You tell us-tråd. Hvis du har dine egne emner, som du gerne vil have Cif til at dække, så besøg venligst den seneste tråd

{{#ticker}}

{{topLeft}} {{{bottomLeft}}

{{topRight}} {{{bottomRight}}

{{#goalExceededMarkerPercentage}}

{{/goalExceededMarkerPercentage}}

{{/ticker}}

{{heading}}

{{#paragraphs}}

{{.}}

{{/paragraphs}}}{{highlightedText}}

{{#cta}}}{{text}}}{{/cta}}}

Remind mig i maj

Vi vil kontakte dig for at minde dig om at bidrage. Hold øje med en besked i din indbakke i maj 2021. Hvis du har spørgsmål om at bidrage, er du velkommen til at kontakte os.

• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Del via e-mail
• Del på LinkedIn
• Del på Pinterest
• Del på WhatsApp
• Del på Messenger