Alai

Stjernebilledet Orion er et af de mest kendte stjernebilleder på nattehimlen.

• Orion er synlig på både den nordlige og sydlige halvkugle.
• På den nordlige halvkugle kan man se stjernebilledet fra sent efterår til tidligt forår.
• På den sydlige halvkugle kan Orion ses i sommermånederne, bemærk at den vil fremstå på hovedet.
• Stjernebilledet består hovedsageligt af lyse blå supergiganter, den mest bemærkelsesværdige undtagelse er den røde supergigant Betelgeuse, som ligger på Orions skulder.
• Betelgeuse er også den største stjerne i stjernebilledet, den har 1.000 gange solens radius.
• Den klareste stjerne i stjernebilledet er Rigel, som er 40.000 gange lysere end solen og udsender 100.000 gange så meget energi.
• De tre stjerner, som danner en linje gennem midten af stjernebilledet, er kendt som Orions bælte.
• Hvis du følger en imaginær linje ned gennem Orions bælte, vil den føre dig til den klareste stjerne på nattehimlen, Sirius, følg linjen op på den sydlige halvkugle.

Orion fra den græske mytologi, holder et løveskind i sin venstre hånd.

Orion er en figur fra den græske mytologi, en gigantisk jæger, der blev placeret i stjernerne af Zeus efter sin død. På nattehimlen blev Orion af de gamle grækere opfattet som værende i forsvar mod det nærliggende stjernebillede Tyren Tyren Taurus.

I en version af myten var Orion søn af Poseidon, den græske havets gud, fra hvem han arvede evnen til at gå på vandet. Orion gik over havet til øen Chios, hvor han i et beruset raseri overfaldt datteren af øens hersker. Orion blev blændet af herskeren som gengældelse, men blev senere helbredt af Helios, den græske personifikation af solen. Orion blev senere arrogant på grund af sine store jagtevner og svor at dræbe alle skabninger på planeten. Jordens gudinde Gaia svarede ved at sende en gigantisk skorpion for at ødelægge ham. I den efterfølgende kamp blev Orion dræbt, og både han og skorpionen blev placeret blandt stjernerne.

Tallet ved siden af hver stjerne er dens tilsyneladende magnitude, dens lysstyrke fra vores synspunkt på Jorden, jo lavere tal, jo lysere er stjernen på nattehimlen.

Betelgeuse
En rød supergigantstjerne omkring 640 lysår fra Jorden, Betelgeuse, også kendt som Alpha Orionis, har en radius 1.000 gange større end solen og forventes at eksplodere som en supernova inden for den næste million år.

Meissa
Meissa er en blå kæmpestjerne med overfladetemperaturer, der er omkring 5 gange så varme som vores sol, og er faktisk et par binære stjerner, hvis ledsager har samme størrelse og masse som solen.

Bellatrix
En blå kæmpestjerne omkring 250 lysår fra Jorden, Bellatrix er 6 gange større end vores sol og 8 gange mere massiv, stjernen er også kendt som Gamma Orionis.

Alnitak
Alnitak er et tredobbelt stjernesystem omkring 736 lysår fra Jorden, den primære stjerne er en blå supergigantstjerne med en radius omkring 20 gange større end Solen, Alnitak er også kendt som Zeta Orionis.

Alnilam
En blå superkæmpestjerne omkring 1.400 lysår fra Jorden, Alnilam er 24 gange større end solen og mere end 250.000 gange så lysstærk, stjernen er også kendt som Epsilon Orionis.

Mintaka
Også kendt som Delta Orionis, Mintaka er faktisk et par blå kæmpestjerner, hvor den største har 16 gange solens radius, begge stjerner er omkring 100.000 gange mere lysstærke end solen.

Saiph
Saiph er en blå supergigantstjerne omkring 650 lysår fra Jorden, Saiph er 16 gange mere massiv og omkring 22 gange større i diameter end Solen.

Rigel
Også kendt som Beta Orionis, Rigel er omkring 800 lysår fra Jorden og er den klareste stjerne i stjernebilledet, igen som de fleste af de andre er det en blå supergigantomkring 75 gange større i diameter end solen og omkring 40.000 gange lysstærkere.

M42
Den måske mest interessante komponent i Orion-konstellationen, M42, er ikke en stjerne, men er faktisk Orion-næbelen, et stort stjernedannende område omkring 1.500 lysår fra Jorden, og tågen udgør Orions sværd sammen med to andre stjerner. Orionnetågen har en tilsyneladende størrelsesgrad på 4,0, hvilket gør den let synlig med det blotte øje bortset fra dem, der bor i og omkring centrum af store byer.

Kortet viser Orions position over det meste af USA midt om vinteren kl. 20.00. Dette diagram kan også anvendes på andre områder af den nordlige halvkugle som f.eks. Canada, Storbritannien og Europa. Orion står op i øst og går ned i vest, i december vises stjernebilledet på den østlige nattehimmel omkring kl. 20.00 og fortsætter mod vest indtil omkring kl. 6 om morgenen, fra januar til marts vises det først fra sydøst, når natten falder på omkring kl. 18.00, før det går ned omkring kl. 2 om natten, og i april vises det først i sydvest omkring kl. 21.00 og dykker under horisonten omkring midnat.

Kortet viser Orions position over det meste af Australien i midsommeren kl. 22.00. Dette diagram kan også anvendes på andre områder af den sydlige halvkugle som f.eks. New Zealand, Sydafrika og Sydamerika. På den nordlige halvkugle er Orion synlig på den nordlige nattehimmel. I december vises stjernebilledet lavt på horisonten på den østlige nattehimmel omkring kl. 22.00 og fortsætter mod vest indtil omkring kl. 6 om morgenen, fra januar til marts vises det først mod nordøst, når natten falder på omkring kl. 22.00, før det forsvinder under horisonten omkring kl. 4 om morgenen, og i april vises det først i nordvest omkring kl. 20.00 og dykker under horisonten omkring midnat.