ansigt, forreste del af hovedet, der hos hvirveldyr rummer syns- og lugtesansen samt munden og kæberne. Hos mennesker strækker det sig fra panden til hagen.
I løbet af evolutionen fra førmennesket Australopithecus til det moderne menneske (Homo sapiens) er ansigtet blevet mindre i forhold til hovedets samlede størrelse. Mens hjernen og hjerneskallen (kraniet) tredobledes i volumen, blev kæberne kortere, og tænderne blev enklere i form og mindre i størrelse. Som følge heraf blev ansigtet mindre og mindre under panden. Det moderne menneskes ansigt har således en i det væsentlige lodret profil, hvilket står i klar kontrast til gorillaens, chimpansens og i mindre grad uddøde hominiders fremspringende ansigtssnude. Tilbagetrækningen af den tandbærende del af kæberne under panden efterlod to særprægede menneskelige træk: en fremtrædende, fremspringende næse og en klart defineret hage.
I den individuelle udvikling følger det menneskelige ansigt og hjerneskallen forskellige vækstmønstre. Hjernen og hjerneskallen når 90 procent af voksenstørrelsen i en alder af 6 år, mens ansigtet vokser langsommere i takt med udvidelsen af næsevejene og udbruddet af begge tandsæt. Set i profil er ansigtet ved fødslen mindre end en femtedel af hjerneskalens størrelse; i voksenalderen er det vokset til næsten halvdelen. Ansigtsdimensionerne vokser mest i dybden, derefter i højden (længden) og mindst i bredden. I løbet af ungdomsårene vokser ansigtsmuskulaturen, og ansigtshulerne udvides, generelt i større omfang hos mænd end hos kvinder.