Jeg er en kristen præst, der ønsker at bringe Gud ære i alt, hvad jeg gør, og at hjælpe folk til gennem mit forfatterskab at lære ham bedre at kende.
Kompatible filosofier
Jeg talte for nylig med en person, der troede på karma, og som også identificerede sig selv som kristen. Dybest set talte de om en person, der levede en umoralsk livsstil, og sagde, at Karma til sidst ville indhente den pågældende person. Da jeg fortalte dem, at jeg ikke troede på Karma, så de en smule forundret på mig. Så fortalte jeg dem, at Bibelen lærer, at man høster, hvad man sår i Galaterbrevet 6:7. Personen sagde: “Præcis! Det er det samme!” Men mit spørgsmål til ham og også til dig er: “Er det det samme?” Mit svar på det er et uforbeholdent: “Nej!” Selv om de på overfladen kan synes at være ens, er ideen om karma fuldstændig uforenelig med kristendommen og Kristi lære,
I. Hvad er karma?
1. Definition af karma
Iflg: “I ikke-teistiske religioner som buddhismen, jainismen og hinduismens Mimamsa-skole bruges karma-teorien til at forklare årsagen til ondskab samt til at tilbyde forskellige måder at undgå eller ikke blive påvirket af ondskab i verden på.”
Karma, som bogstaveligt talt betyder “handling, arbejde eller gerning”, er loven om årsag og virkning. Hvis du gør ondt, så vil du høste ondt eller lidelse. Hvis du gør det gode, så vil du høste indre glæde og fred. De, der underviser i karma, mener, at enhver handling eller tanke har en tilsvarende belønning. Menneskets lidelser forklares derfor ikke som værende forårsaget af Guds vrede, men som et resultat af uvidenhed om den guddommelige lov.
2. Reinkarnationens centrale betydning
Reninkarnation læres af de sande karma-troende. Reinkarnation er sjælens genfødsel i et nyt legeme. Afhængigt af religionen eller den særlige filosofi kan sjælen optræde som et andet menneske, et dyr eller en plante på vej mod en eventuel flugt fra kredsløbet med fødsel, død og genfødsel.
Da enhver handling skal belønnes, og de fleste ikke bliver fuldt ud kompenseret i dette liv, gør det det nødvendigt for en person at vende tilbage igen og igen for at tilfredsstille den karma, der kommer til dem. Og selvfølgelig skaber de mere god og dårlig karma i hvert liv, så cyklussen kan fortsætte i det uendelige.
3. Ingen personlig gud
Der er ingen tro på en personlig gud i dette religiøse system. Det er mere som en bevidsthed, der gennemsyrer alt og alle. Og man kan ikke rigtig definere begrebet i den forstand, at forskellige religiøse traditioner har forskellige opfattelser af, hvem eller hvad Gud er, eller om han overhovedet eksisterer.
For eksempel lærer hinduismen, at der er én sand gud, den højeste ånd, der kaldes Brahman. Brahman har mange former og gennemsyrer hele universet. De fleste vil sige, at Brahman er til stede i ethvert menneske som den evige ånd, der kaldes Atman.
Mens vi siger dette, skal vi bemærke, at en buddhist ville sige, at de ikke tror på nogen gud. En buddhist udtrykte det på denne måde:
“Vi tror ikke på en gud, fordi vi tror på menneskeheden. Vi tror på, at hvert enkelt menneske er værdifuldt og vigtigt, at alle har potentialet til at udvikle sig til en Buddha – et fuldendt menneske. Vi tror på, at mennesker kan vokse ud af uvidenhed og irrationalitet og se tingene, som de virkelig er. Vi tror på, at had, vrede, ondskab og jalousi kan erstattes af kærlighed, tålmodighed, generøsitet og venlighed. Vi tror på, at alt dette er inden for rækkevidde for hvert enkelt menneske, hvis de gør en indsats, vejledt og støttet af andre buddhister og inspireret af Buddhas eksempel. Som Buddha siger:
“Ingen redder os, undtagen os selv, Ingen kan og ingen må. Vi må selv gå vejen, men buddhaer viser klart vejen.”
Når man taler om buddhaer, kan tilhængerne af denne religion henvise til den historiske figur kaldet Buddha (den opvågnede), eller de kan henvise til enhver, der har opnået fuld oplysning. De er angiveligt vågnet op fra uvidenhedens søvn og er i stand til at se tingene, som de virkelig er. I den buddhistiske lære er disse mennesker fri for fejl og mentale hindringer. Så for at undslippe Karma-kredsløbet vil et menneske gøre klogt i at følge disse fuldt oplyste personer.
II. Kristen høst og såning
1. En personlig Gud og dommer
Ved sammenligning af den bibelske idé om høst og såning med karma bliver det straks klart, at de ikke er det mindste forenelige. Det kristne verdensbillede tager udgangspunkt i en hellig Gud, som er universets skaber og opretholder. Det er i sidste ende ham, som alle mænd og kvinder skal stå til regnskab over for for de ting, de har gjort i dette liv. Skriften siger mange steder udtrykkeligt, at der ikke findes andre guder end én. Som et eksempel kan nævnes Femte Mosebog 6:4, som fortæller Israel:
“Hør, Israel! Herren din Gud er én Herre.”
Et andet sted fra Det Gamle Testamente, som lærer denne sandhed, er Femte Mosebog 4:35,39. Der står:
“Det blev vist dig, for at du skulle kende, at HERREN er Gud, og at der er ingen anden end ham. Derfor skal du i dag vide og tænke på det i dit hjerte, at HERREN er Gud i himlen ovenpå og på jorden nedenunder; der er ingen anden.”
Naturligvis ser vi, at Det Nye Testamente følger trop, at der kun er én Gud, og at han er en personlig Guddom. Paulus siger for eksempel til Timotheus:
: “For der er én Gud og én mellemmand mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus.” (1 Timotheus 2:5).
Det er også, som vi har sagt tidligere, til denne ene Gud, at vi skal aflægge regnskab. Peter fortæller os:
“For vi har brugt nok af vores tidligere liv på at gøre hedningernes vilje – da vi vandrede i utugt, begær, drukkenskab, festligheder, druk, drukfester og afskyelige afgudsdyrkelser. Med hensyn til disse finder de det mærkeligt, at I ikke løber med dem i samme strøm af udskejelser og taler ondt om jer. De skal aflægge regnskab for ham, som er klar til at dømme levende og døde. Derfor blev evangeliet også forkyndt for de døde, for at de skulle dømmes efter menneskene i kødet, men leve efter Gud i ånden.” (I Peter 4:3-6).
2. Ingen reinkarnation, men opstandelse
Dertil kommer, at kristendommen ikke kender noget til reinkarnation. Vi har ikke flere chancer for at gøre det rigtigt, hvis vi ikke gør det i dette liv. Og når vi dør, kommer vi ikke tilbage som et insekt eller en ko. Vi bliver heller ikke et andet menneske. Med andre ord var jeg aldrig en egyptisk farao i et tidligere liv. Og det var ingen andre heller. Forfatteren af Hebræerbrevet oplyser os: “Og som det er bestemt for mennesker at dø én gang, men derefter kommer dommen.” (Hebræerne 9:27).
Det skal også bemærkes, at kroppen er mindst lige så vigtig i det kristne verdensbillede som sjælen. Karma lærer, at vi til sidst skal frigøres fra denne fysiske verden, hvilket ville omfatte det fysiske legeme. Skriften lærer faktisk, at når vi dør, er vi fraværende fra kroppen, når vi dør. Og hvis vi er kristne, står der, at vi er til stede hos Herren (2. Korintherbrev 5:8). Men der står også lige så tydeligt, at vi ikke vil være fraværende fra vores legemer for evigt. De vil blive genopstået, og vi vil leve evigt i et nyt legeme, som ikke vil dø igen. (1. Korinther 15:35-58). Og vi vil gøre det i en ny himmel og på en ny jord (Åbenbaringen 21:1).
For at få en bedre forståelse af, hvordan disse legemer vil være, behøver vi blot at se på den genopstandne Kristus. Med undtagelse af hans fremtræden på vejen til Emmaus over for nogle af hans tilhængere, hvor hans identitet kortvarigt blev skjult, blev han genkendt af dem, han mødte efter sin opstandelse. Han må altså have haft det samme udseende, ellers kunne de ikke have genkendt ham. Han var ikke en helt anden. Han var den samme Jesus, som havde været på jorden i over tredive år. Folk kunne røre ved ham og interagere med ham, ligesom de havde gjort før. Han talte også om at spise og drikke i sit fremtidige rige (Matthæus 26:29). Det var et forherliget legeme, han havde, men ikke desto mindre et legeme.
Skriften fortæller os, at vores legemer vil være magen til. Apostlen Johannes informerer os:
“Elskede, vi er nu Guds børn, og hvad vi skal være, er ikke blevet åbenbaret. Vi ved, at når Kristus kommer til syne, vil vi blive som ham, for vi vil se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb på ham, renser sig selv, ligesom han er ren….” (I Johannes 3:2,3).
Alt dette er langt fra andre religioner med deres tilsyneladende endeløse kredsløb af sjæle, der går ind i det ene legeme efter det andet med forskellige identiteter.
3. Høstloven
Det er med forståelsen af høstloven, at de fleste mennesker sætter lighedstegn mellem det kristne verdenssyn og karma. Der er faktisk en idé om høst og såning i begge dele. Men det er der, det ender.
Den kristne lære er, at Gud skabte alle ting, og at han i naturen og det åndelige rige har placeret en lov, som ikke kan brydes uden konsekvenser. Denne lov er loven om høsten.
Den gammeltestamentlige nation Israel var et landbrugsfolk. De levede af jorden og var afhængige af afgrøder for at overleve. Lige fra begyndelsen, i Første Mosebog, lovede Gud det: “Så længe jorden består, vil sæd og høst, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat aldrig ophøre”. (1. Mosebog 8:22). Gud placerede mønstre i naturen, der gjorde det muligt for mennesker at høste det, der er sået.
Der er flere aspekter af denne lov, som skal fremhæves. Det første er, at man høster, hvad man sår. Hvis du sår æbler, vil du ikke få pærer. Du vil få æbler. Negativt, hvis du planter torne og tidsler, er det også det, du vil få.
For det andet høster du mere end det, du sår. Du planter et æblefrø, og du vil få flere æbler.
For det tredje er såning og høst proportionale. Hvis du sår sparsomt, høster du sparsomt. Hvis du sår rigeligt, vil du høste rigeligt.
Til sidst, du høster senere, end du sår. En landmand kan ikke forvente at få en høst dagen efter, at han har plantet frøet. Det kræver tid og dyrkning for at kunne høste en rigelig høst.
3a. Høstloven og det åndelige liv
Apostelen Paulus anvender denne lov på det åndelige liv i Galaterbrevet 6:7-9. Han advarer:
“Lad jer ikke narre: Gud lader sig ikke spotte. Alt, hvad et menneske sår, skal han høste til gengæld. Den, der sår for at behage sit kød, skal af kødet høste ødelæggelse; men den, der sår for at behage Ånden, skal af Ånden høste evigt liv. Lad os ikke blive trætte af at gøre godt, for til sin tid skal vi høste, hvis vi ikke giver op.”
Sandheden er, at hvis du sår løgn, bedrag, tyveri og andre ting, der hører til den kødelige natur, vil du til sidst høste den retfærdige dessert for det onde, som du har sået, enten i dette liv eller i det kommende. Og det samme gælder for godhed, venlighed, gavmildhed og lignende.
3b. Formaninger vedrørende loven om høst
Der er to ting, der skal påpeges her. For det første talte apostelen med kristne i dette afsnit. De, der ikke kender Jesus Kristus som frelser, kan ikke gøre noget for at behage Gud, for de har ikke Guds ånd, der lever i dem. Og Bibelen siger, at der er ingen, der gør det gode eller søger Gud på egen hånd. Alt, hvad de gør, vil blive sået til kødet. (Romerne 3:10-12). De høster intet andet end evig fordømmelse og adskillelse fra Gud for evigt. Men med hjælp fra Helligånden kan kristne så åndelige frø, som vil blive belønnet.
Den anden ting, vi skal huske, er, at vi ikke er lovet alle vores belønninger i dette liv. Faktisk får vi at vide, at vi vil få trængsler (Johannes 16:33). Vi er nødt til at indse, at vi altid høster senere, end vi sår. At gøre det gode vil ikke nødvendigvis give os rigdom og velstand i denne tidsalder, i modsætning til hvad nogle prædikanter fortæller deres menigheder. Nogle gange sker der dårlige ting for de troende. Og til tider ser det ud til, at ikke-troende har det bedre, selv om de synder. Det er imidlertid aldrig tilfældet. Det er ved Guds nåde, at deres straf bliver udskudt. I sidste ende kan kristne være sikre på den belønning for trofasthed, som Herren har lovet os i det kommende liv. Paulus fortæller de troende i Galatien:
“Lad os ikke blive trætte af at gøre det gode, for til sin tid skal vi høste, hvis vi ikke giver op. Lad os derfor, efterhånden som vi har lejlighed, gøre godt mod alle, og især mod troens familie.” (Galaterne 6:9).
Slutning
Når alt er sagt og gjort, er det Gud, der er den fuldkomne og hellige dommer over hele jorden. Han vil sørge for, at retfærdighed bliver belønnet, og at synd bliver straffet. Når vi anfører Karma som den kraft, der vil gøre disse ting, tager vi æren fra den, som alene fortjener vores frygt og vores ros. Karma er ikke virkelig. Det er et hedensk begreb, som fremmer en form for frelse gennem gerninger, og den troende i Jesus Kristus må fjerne det fra sit ordforråd. Lad os give Gud sin rette plads i universet- for i sidste ende vil han ikke blive nægtet!
© 2018 Jeff Shirley
Jay C OBrien fra Houston, TX USA den 17. april 2019:
Gud er god, fuldstændig god og har altid været det. Fejlen ligger hos mennesket, ikke hos Gud. Guds retfærdighed er barmhjertighed. Det er mennesket, der begår vold og hævn. Alle historier, der fremstiller Gud som voldelig, hævngerrig eller jaloux, er BLASPHEME.
Dialectic758 on April 16, 2019:
Fødselsfejl sker, fordi “Herren….hjemsøger fædrenes uretfærdighed på børnene og børnenes børn, til tredje og fjerde generation. (2. Mosebog 34:6-7 = Femte Mosebog 5:8-10).” Så hvis du er en beskidt skurk i dette liv, kan dine uskyldige børn, børnebørn og endda oldebørn komme til at lide forfærdeligt på grund af dette. Så hvis du vil have sunde efterkommere, skal du være et anstændigt menneske og ikke begå alvorlige synder. Husk, Gud sygner og dræbte Davids uskyldige søn, fordi David myrdede Urias, så han kunne gifte sig med Batseba.
Vai den 07. januar 2019:
Pastor,
Jeg har læst både hinduistiske , såvel som kristne skrifter. Min tvivl er som angivet nedenfor..
Karma er en lov lavet af Gud for mennesket. Og hinduerne tror på denne lov.
Bibelen siger klart og tydeligt, at ikke til alle er det skrevne ord givet. Og Gud accepterer også tilbedelse af naturtilbedere og mennesker, der søger ham? Og at han gav dem intuition til at kende forskellen mellem rigtigt og forkert. Og yoga-filosofien tror på intuitiv intelligens?
Mens kristendommen ser ud til at være en mere hellig religion på ydersiden, vil du sikkert sætte pris på, at nutidens forurening af jorden, luften, vandet og himlen, som er en stor kilde til bekymring, er blevet iværksat af de kristne lande, og i dag er selv den tredje verden ramt af denne forurening. Hinduismen, buddhismen, sikhismen har aldrig skadet miljøet, træerne og planeten så meget som kristendommen har gjort. Jeg føler, at de er mere uskadelige mennesker end kristne prople.
I Indien tvang portugiserne hinduerne til at konvertere til kristendommen og slog dem, hvis de ikke gjorde det. Hvordan vil du forklare tilgivelse af disse såkaldte hellige, blottede kristne fra Gud. Vil de blive værdsat for deres synder af Gud og tilgivet, fordi de konverterede så mange mennesker, eller vil de blive udspurgt om, hvorfor de tvang hedninge til at konvertere? Vil karmacyklus spille en rolle her, eller vil Gud dømme dem med nåde og tilgivelse?
Ernest Johns den 18. november 2018:
Tak for dette velforklarede emne, at mange mennesker tror på karma og glemte den velsignede forsikring fra Herren, at når vi står ansigt til ansigt med ham, vil vi modtage et forkrænkeligt legeme, som er evigt og ikke mere sygdom, smerter, sorger osv. og i sandhed, hvad vi sår, høster vi og tror på det. At Jesus Kristus kom til jorden sendt af sin Fader for at frelse os alle fra Guds vrede, fordi vi alle er syndere og blev adskilt fra ham, og nu er vi hans børn og medarvinger i Kristus Jesus, og vi vil også blive genopstået, når han kommer tilbage for sin brudgom. MARANATHA . . . . . . .
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 29. juni 2018:
Tak for at være bekymret over min skrivning og mine meninger om disse dybe emner Mr. OBrien. Jeg tror vi kunne stille det samme spørgsmål om alle sygdomme derude. Hvorfor får alle ikke kræft, for eksempel? Det kan jeg ikke svare på, men jeg er glad for, at det ikke er alle, der får det. Jeg ved, at Gud i sidste ende har kontrollen, og at alt, hvad der sker, en dag vil arbejde sammen til det gode for dem, der elsker Herren, og at evigheden er meget længere end den korte tidsperiode, vi har på denne syndsforbandede jord. Og fødselsdefekter og kræft vil en dag høre fortiden til.
Jeg ved ikke, hvad din teologiske overbevisning er, eller om du overhovedet tror på Gud, men jeg håber, at du en dag vil lære den Gud at kende, som jeg kender og tjener, for at kende ham er større end noget eller nogen, du kan kende på denne jord. Pas på dig selv og Gud velsigne dig.
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 29. juni 2018:
Tak Jack for din bekymring og for at læse.
Jay C OBrien fra Houston, TX USA den 29. juni 2018:
OK, fødselsdefekter skyldes arvesynden. Har jeg det rigtigt?
Hvorfor er kun nogle børn ramt og ikke alle?
Jack Jenn fra Nelson Bay NSW Australia. den 28. juni 2018:
Hej Jeff,
Jeg er enig i dit første og andet svar til hr.
Dette er måske dit første møde med ham, men jeg har haft flere, som han godt ved, hvis han skal konsultere sin hukommelse.
Uheldigvis for ham har han et noget forvrænget syn på skriften, og jeg kan se, at han ikke har lært det, da han stadig fortsætter med at vise manglende respekt. Men måske vil han på et tidspunkt lære det.
Hilsen,
Jack.
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 28. juni 2018:
Mr. OBrien: Skriften lærer ikke, at Gud er årsag til synd. Det er faktisk os, der forårsager den. Gud, som er den retfærdige dommer, må straffe synden, ellers ville han ikke være retfærdig. Og hvis vi ikke havde syndet i første omgang, ville der ikke være behov for Guds vrede. Han fortalte menneskeheden, hvad resultatet af synden ville blive, allerede før Adam og Eva syndede. De valgte frivilligt at være ulydige, ligesom vi gør, når vi synder. Vi er altså selv skyld i vores problemer, ikke Gud. Tak
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 28. juni 2018:
Fødselsdefekter er resultatet af syndens forbandelse i verden forårsaget af menneskehedens syndefald. Jesu død gjorde det muligt, at i den nye himmel og den nye jord vil dette ikke længere være et problem. Vi lever i en periode før Kristi genkomst, hvor synden endnu ikke er blevet fjernet fra scenen. Og hvis du lægger mærke til det, skyldes meget af smerten i verden mennesker, der nægter at følge de regler, som Gud har lavet. Det er indlysende, at fødselsdefekter ikke skyldes barnets synd og normalt heller ikke forældrenes synd, med enkelte undtagelser. Jeg tænker på føtalt alkoholsyndrom som et eksempel på, at det er en forælder, der forårsager problemet. Men det gode er, at denne verden ikke er alt, hvad der findes. I evigheden vil Gud rette op på alle de uretfærdigheder, der sker nu. Tak fordi du skrev.
Jay C OBrien fra Houston, TX USA den 27. juni 2018:
Karma? Reinkarnation? Bibelske skrifter? Hvad er årsagen til fødselsdefekter? Er Gud vred på nyfødte børn?
ADenby den 27. juni 2018:
Jeg er for det meste enig – & Jeg har altid hadet tanken om reinkarnation; at skulle leve/leve/dø igen & igen ville være mere som helvede – bortset fra “Menneskelig lidelse forklares derfor ikke som værende forårsaget af Guds vrede, men som et resultat af uvidenhed om den guddommelige lov”, giver den karmiske version mere mening for mig; at Gud ikke forårsager dårlige ting, men at vi gør, ved ikke at følge Guds plan?
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 03. maj 2018:
Du har ret Lori.Vi har brug for at kende Skriften for at undgå at blive bedraget af Satans falske religioner. Desværre er bibelkundskab ved at blive sjælden blandt kristne i dag. Tak for læsning og for dine kommentarer.
Lori Colbo fra United States den 02. maj 2018:
Udragende artikel her, Jeff. Det er altid lidt nedslående og trist, når jeg hører erklærede kristne blande kristendommen med new age-klatteri look som horoskoper, indiansk praksis og det andet, du nævner. Og selvfølgelig ved vi, at Satan står bag det, for han strejfer rundt på jorden.på udkig efter bytte for at bedrage dem. Det er derfor, det er så vigtigt at være i ordet regelmæssigt og at teste det, vi hører fra verden, med Skriften. Tak for dette meget vigtige emne.
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 29. april 2018:
Tak, Jack! Må Gud virkelig ryste denne apatiske generation. Pas på dig selv og Gud velsigne dig!
Jack Jenn fra Nelson Bay NSW Australia. den 29. april 2018:
Hej Jeff,
Jeg nød meget din analogi med såmaskinen, og jeg håber, at andre kan drage nytte af den.
Sværre er der dog så mange, der bare driver mod en tabt evighed uden en tanke på, hvad der er tættere på, end de fleste tror. Men det kan ændre sig, efterhånden som denne æra i Laodicea nærmer sig sin afslutning, og måske vil mange, der er lunkne, blive rystet ud af apatien.
Hilsen,
Jack.
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 29. april 2018:
Tak, Eric, for dine ord. Den kommentar, som du stillede spørgsmålstegn ved, var fra afsnittet, der dækker Karma og troen hos folk, der følger denne lære. Det er helt sikkert ikke al lidelse er forårsaget direkte af de specifikke synder hos de personer, der lider. Jobs bog er f.eks. et bevis på det, da det ikke var Jobs synd, der fik ham til at lide. Det var faktisk en konkurrence mellem Gud og Satan for at bevise, at Job ville forblive trofast. Og Jesus led, ikke for sine synder, men for menneskehedens synder. Men al synd er en krænkelse af en hellig Gud, og Adams synd, som vi har arvet, har ført til al mulig elendighed på denne jord.
Bibelen lærer, at Gud er vred på de ugudelige hver dag (Salme 7:11). Og den lærer også, at vi bliver frelst fra Guds vrede, når vi bliver kristne (Romerne 5:9; Johannes 3:36). Gud lod i sin vrede menneskeheden lide under resultaterne af deres synd i henhold til Romerbrevet 1, og vi lider, fordi vi er en del af en syndforbandt jord og lever sammen med ugenerede mennesker. Men med den kristne bruger Gud denne lidelse til at hjælpe med at forme os og tilpasse os til Jesu Kristi billede. Gud bruger altså det, der var ment som ondskab, til at gennemføre sin endelige plan for universet og for os. Tak igen for din læsning.
Jeff Shirley (forfatter) fra Kentwood, Michigan den 29. april 2018:
Tak igen, Bill, for din læsning og for dine kommentarer!
Eric Dierker fra Spring Valley, CA. U.S.A. den 29. april 2018:
De sammenlignende religiøse forestillinger med en, der elsker Kristus og accepterer ham, bør kun tages for de læringsmæssige aspekter, som du har gjort her. Sikkert, hvis vi gør det rigtigt, styrker det vores egen tro. Men de, der tager det som ligeværdigt som i ækvivalent, bliver ført på vildspor.
Jeg havde dog lidt problemer med denne følelse; “Menneskelig lidelse kan derfor ikke forklares som værende forårsaget af Guds vrede”. Jeg synes, at hvis man taler om “langvarig lidelse” OK. Men jeg mener, at en person fuld af nåde og tro har en mulighed for ikke at lide, uanset modgang eller straf.
Tak, det er en god søndagslæsning. Jeg er glad for, at jeg ikke tror på karma.
William Kovacic fra Pleasant Gap, PA den 29. april 2018:
Nej, Jeff. Det er ikke det samme. tak for at du udtaler dig om sagen.