Alai

Efter en kritisk gennemgang af de forskellige udtalelser skelner forfatteren indikationerne for iltbehandling af respiratorisk insufficiens til subjektive og objektive baseret på sin egen erfaring efter en klinisk observation af 100 patienter med forværret kronisk respiratorisk insufficiens, der blev udsat for doseret, kontrolleret og kontinuerlig iltbehandling. Den væsentligste objektive indikation for iltbehandling er hypoxæmi uden eller med CO2-retention. I henhold til hypoxæmi-manifestationen, bestemt ved PaO2-niveauet, er indikationerne absolut (med PaO2 under 40 mm Hg), akut (med PaO2 under 30 mm Hg) og relativ (med PaO2 over 50 mm Hg). Anvendelse af iltbehandling med PaO2 over 700 mm Hg samt såkaldt “forebyggende” O2-behandling (uden hypoxæmi) er uhensigtsmæssig med henblik på mulige skadelige bivirkninger af ilt. Oxygenbehandling er kontraindiceret hos alle patienter med ugunstigt ventilationsrespons på oxygenbehandling. I tilfælde af ikke-effektiv O2-behandling (ugunstigt ventilationsrespons resp.) skal der anvendes mekanisk ventilation, ligesom i alle tilfælde med patienter i respiratorisk koma.