Hvad er Attention Deficit-Hyperactivity Disorder?
Attention Deficit-Hyperactivity Disorder (ADHD) er den mest almindelige udviklingsforstyrrelse i barndommen, der rammer 3-7 % af alle børn og ofte fortsætter ind i voksenalderen. ADHD har mange skadelige langsigtede konsekvenser, såsom øget risiko for bl.a. antisociale forstyrrelser, stofmisbrug, bilulykker og teenagegraviditet. De fleste forskere og klinikere antager, at ADHD har en neurobiologisk ætiologi. Denne antagelse er i vid udstrækning baseret på flere beviser, herunder det omfattende grundlag af neuropsykologiske undersøgelser, der tyder på neuroanatomisk dysfunktion, ADHD-patienters reaktion på psykostimulerende medicin og de mange familie-, tvillinge- og adoptionsundersøgelser, der tyder på et genetisk grundlag for denne lidelse. Nye forskningsteknologier (f.eks. fMRI) giver forskerne mulighed for mere specifikt at undersøge neuroanatomiske abnormiteter, som kan være forbundet med ADHD. Indtil nu er omfanget af forskning, der anvender disse avancerede forskningsprocedurer, minimalt.
SPNL Study of ADHD
I SPNL er vores mål at undersøge neuroanatomiske og neurofysiologiske abnormiteter hos ADHD-patienter OG at undersøge sammenhængen mellem disse abnormiteter og medicinrespons. De unikke styrker ved den foreslåede undersøgelse omfatter følgende: 1) Brugen af concordantly ADHD-ramte forældre-barn dyader; 2) Brugen af den allerede eksisterende Multimodal Treatment Study of ADHD Children (MTA) prøve til rekruttering af forældre-barn dyader; og 3) Brugen af flere geografiske steder til rekruttering af forsøgspersoner og dataindsamling. Ved at anvende berørte forældre-barn-dyader skulle stikprøven blive skævvredet i retning af ADHD-patienter med biologiske ætiologier, hvilket gør det lettere at påvise neuropsykologiske og neuroanatomiske abnormiteter. Anvendelse af MTA-prøven giver mulighed for en lettilgængelig prøve med allerede eksisterende data, som kan bruges til at udvælge forældre-barn-dyader. Endelig giver anvendelsen af flere geografiske steder en større stikprøve og en bedre generalisering af undersøgelsens resultater. Specifikt er vores mål at:
- Mappe ADHD neuropsykologiske præstationsunderskud til hjernestruktur og hjernefunktion ved hjælp af MRI-teknologi.
- Undersøge funktionelle neuroanatomiske ændringer som reaktion på stimulerende medicin.
- Beskriv familiær aggregering af neuropsykologiske præstationsunderskud, neuroanatomiske abnormiteter og neurofunktionel respons på stimulerende medicin i ADHD-forældre-barn-dyader.
Den foreslåede undersøgelse er vigtig af følgende grunde:
- Den foreslåede undersøgelse opfylder et primært mål, der er beskrevet i “NIMH Strategic Plan”. Mål 1 i denne plan opfordrer til at øge vores forståelse af bidraget fra udviklingsprocesser til hjerne og adfærd og psykiske lidelser og til at forstå hjernens funktion og hvordan disse går galt i forbindelse med psykisk sygdom. Denne foreslåede undersøgelse er et vigtigt skridt i retning af at nå dette mål med hensyn til ADHD.
- Den foreslåede undersøgelse er direkte rettet mod en opfordring til fremtidig forskning i NIH Consensus Development Conference on Diagnosis and Treatment of ADHD (NIH’s konsensusudviklingskonference om diagnose og behandling af ADHD). Specifikt begynder den endelige konsensusudtalelse med at fastslå, at der er et klart behov for mere grundforskning for bedre at kunne definere ADHD, og at der er et specifikt behov for yderligere undersøgelser af hjernebilleder, der undersøger ADHD-underskud gennem hele livet.
- Den foreslåede undersøgelse er i overensstemmelse med en nyligt udsendt programannoncering fra NIMH med titlen “Basic and Applied Research Related to ADHD” (PA-01-083). Et af de erklærede mål med denne programannoncering er at “tilskynde til grundlæggende adfærdsmæssig og neurovidenskabelig forskning i dimensioner af opmærksomhed og hæmmende kontrol” hos ADHD-patienter.