Gorillaer er store menneskeaber, der er hjemmehørende i Afrika. De er typisk opdelt i to grupper. Bjerggorillaen lever i de bjergrige områder i det centrale Afrika, mens lavlandsgorillaen lever i de flade, tætte skove i det centrale og vestlige Afrika. Selv om de to typer ligner hinanden meget, har de nogle få forskelle. For eksempel har bjerggorillaer tendens til at have længere hår, mens lavlandsgorillaer har kort, blødt hår, ifølge Smithsonian.
En anden forskel er størrelsen. Lavlandsgorillaer er mellem 1,2 og 1,8 meter høje og vejer mellem 150 og 400 pund. (68 til 181 kg). Bjerggorillaer er omtrent lige høje, selv om de har tendens til at veje en smule mere. De er 4 til 6 fod høje og vejer 300 til 485 lbs. (135 til 220 kg). Ifølge World Wildlife Federation& (WWF) er gorillaer verdens største primat.
Levested
Bjerggorillaer lever i Rwanda, Uganda og Den Demokratiske Republik Congo på grønne, vulkanske bjerge. Lavlandsgorillaer lever i skovene i det centrale og vestlige Afrika i Ækvatorialguinea, Angola, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Gabon og Den Demokratiske Republik Congo. En gruppe gorillaer kan ifølge National Geographic have et territorium på op til 41 kvadratkilometer.
Hvad spiser gorillaer?
Gorillaer er generelt planteædere. De spiser normalt vegetation som f.eks. vild selleri, skud, rødder, frugt, træbark og træmasse, men de er kendt for at spise små dyr og insekter. En han kan spise op til 40 lbs. (18 kg) vegetation hver dag.
Gorillaers nøjagtige kost afhænger af, hvor de lever. Ifølge Sea World består omkring 67 procent af en lavlandsgorillas kost af frugt. 17 procent kommer fra blade, frø og stængler, og 3 procent kommer fra termitter og larver. Bjerggorillaen spiser en kost, der består af ca. 86 procent blade, skud og stængler; 7 procent rødder; 3 procent blomster; 2 procent frugt; og 2 procent snegle, myrer og larver.
Levevaner
Gorillaer lever i grupper. Grupper af gorillaer kaldes tropper eller bånd. En gruppe af gorillaer kan have op til 50 medlemmer, selv om en gruppe nogle gange består af så få som to medlemmer. Tropperne ledes af en dominerende han, kaldet en sølvryg, som ofte kan identificeres ved en grå hårstribe på ryggen.
Hvert tidspunkt på dagen har sit formål for en flok gorillaer. Morgener og aftener er udpeget som fodringstid. Midt på dagen tager gorillaerne en lur, leger med andre gorillaer eller plejer hinanden. Om natten slår gorillaerne sig ned i senge, der er lavet af blade og kviste, for at sove.
Afkom
Lige mennesker er hun-gorillaer gravide i ni måneder og føder normalt kun ét barn ad gangen. Nyfødte gorillaer vejer omkring 4 lbs. (1,8 kg). Fra de er omkring 4 måneder til 2 eller 3 år gamle, rider de unge gorillaer på deres mors ryg som en form for transportmiddel.
Omkring 7 til 10 år bliver den unge gorilla moden nok til at få sit eget afkom. På dette tidspunkt vil gorillaen forlade sin moders gruppe for at finde en partner. Gorillaer kan ifølge WWF leve omkring 35 år i naturen og mere end 50 år i zoologiske haver.
Klassifikation/taksonomi
Taksonomien for gorillaer er ifølge Integrated Taxonomic Information System(ITIS) følgende:
Kongedømme: Animalia Subkingdom: Bilateria:: Bilateria Infrakingdom: Deuterostomia Fylum: Chordata Subphylum: Vertebrata Infraphylum: Gnathostomata Superclass: Tetrapoda Klasse: Tetrapoda Underklasse: Mammalia Underklasse: Mammalia Theria Underklasse: Theria Eutheria Orden: Primater Underorden: Haplorrhini Underorden: Simiiformes Overfamilie: Hominoidea Familie: Hominidae Underfamilie: Homininae Slægten & arter: Gorilla Gorilla gorilla, Gorilla beringei Underarter:: Gorilla gorilla, Gorilla beringei
- Gorilla gorilla gorilla gorilla (Western lowland gorilla)
- Gorilla gorilla diehli (Cross River gorilla)
- Gorilla beringei graueri (Østlig lavlandsgorilla)
- Gorilla beringei beringei (Bjerggorilla)
Bevaringsstatus
International Union for Conservation of Nature (IUCN) opfører Gorilla beringei-arterne (bjerggorillaer og østlige lavlandsgorillaer) som truede på sin røde liste over truede arter. De jages, og deres levesteder er blevet ødelagt af minedrift og landbrug. IUCN anslår, at der er omkring 680 bjerggorillaer tilbage i to isolerede populationer. Selv om der mangler data til at bestemme bestanden af østlige lavlandsgorillaer, siger IUCN, at det antages, at den samlede bestand er faldet dramatisk.
Ifølge IUCN er gorilla-gorillaarten (vestlige lavlandsgorillaer og Cross River-gorillaer) kritisk truet, idet bestanden er reduceret med mere end 80 % i løbet af tre generationer (en generation er ca. 22 år). Det vides ikke præcist, hvor mange af disse gorillaer der er tilbage. WWF anslår, at der stadig findes omkring 100.000 lavlandsgorillaer.
Andre fakta
Gorillaernes arme er længere end deres ben. Det gør det muligt for dem at gå på alle fire lemmer og samtidig forblive nogenlunde oprejst.
Disse primater er meget intelligente. De kan bruge enkle redskaber og lære tegnsprog.
Gorillaernes senge kaldes reder. Unge gorillaer laver ofte deres reder i træer, og ældre gorillaer laver deres reder på jorden.
Gorillaer har normalt ikke brug for at drikke vand fra søer eller vandløb. De får al den fugt, de har brug for, fra deres mad og morgentågen.