I forståelsen af guddommelighed i islam har Allah den absolutte magt, styrke og viden. Han er almægtig. Han administrerer alting direkte; Hans gerninger og handlinger i universet finder sted hvert øjeblik, og de er kontinuerlige. Allah har ikke brug for noget; alt har brug for ham. Han har skabt alt. Han blev ikke skabt, for det, der er skabt, er et væsen; det kan ikke være en guddom1.
Nursi, en islamisk lærd, gør opmærksom på, at Allahs attributter stammer fra hans personlighed. Han forklarer det med attributten magt. Ifølge ham er Hans attribut magt nødvendigheden af Hans eksistens, og den stammer fra Hans personlighed. I mangel af denne egenskab kan han ikke være en guddom. Faktisk er de skabte væsener ikke sådan. Da deres egenskaber ikke stammer fra deres personlighed, er manglen på en egenskab ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det pågældende væsen ikke eksisterer. For eksempel har en person, der mangler attributten magt, dvs. en svag person, stadig menneskets attributter.
Da Skaberens attribut stammer fra hans personlighed, eksisterer det modsatte af denne attribut ikke der. Følgelig er det modsatte af magt svaghed, og en Skaber, som har magt, kan ikke være svag. Ifølge Nursi, hvis svaghed eksisterer der, vil svaghed og magt eksistere på samme tid. Det betyder eksistensen af to modsætninger på samme tid. Det vil sige, at den guddom har absolut magt, og han er svag og ikke i stand til at gøre noget. Det er logisk set umuligt.
Det vil sige, at når en egenskab stammer fra personligheden, vil det modsatte af denne egenskab ikke være i stand til at træde ind der. Når det modsatte ikke er der, vil der ikke være nogen graduering. Så er der ingen graduering i attributten magt. Ifølge Nursi gør det, at der ikke er nogen graduering i magten, at væsenerne er ligeværdige over for den guddommelige magt. Der er ingen forskel mellem den mindste og den største, mellem få og mange. Administrationen af et atom og en stjerne er lige for denne magt. Den kraft, som Allah bruger til at løfte et atom, er den samme som den kraft, han bruger til at administrere eller løfte en stjerne eller hele universet, fordi der ikke er nogen svaghed i hans kraft. Derfor er der ingen forskel mellem at skabe en blomst og at skabe et forår (årstid) for Allah, fordi der ikke er nogen svaghed i Hans magt. Derfor er der ingen forskel mellem at skabe en blomst og at skabe et forår. Der er ingen forskel mellem at skabe et atom og hele universet, herunder Paradis og Helvede, for Ham.
Ifølge Nursi stammer alle Allahs attributter fra Hans personlighed ligesom denne egenskab af magt. Det vil sige, at det er nødvendigheden af Hans eksistens. For eksempel stammer attributten at se også fra Hans personlighed. Det modsatte af denne egenskab, ikke at se, kan ikke tænkes at være en guddom. Derfor ser Allah alle rigerne, ligesom Han ser et atom. Han administrerer hele væsenet lige så let som Han administrerer et atom. Der er ingen forskel på stort og småt, og få og mange i hans øjne2.
I henhold til de islamiske ressourcer er alle væsener i universet under Allahs kommando og kontrol. Nursi forklarer det som en manifestation af Allahs navn al-Qayyum (den selveksisterende). Ifølge ham opretholder og kontrollerer Allah hele universet. Intet kan være ude af hans synsfelt selv for et øjeblik. Når elektriciteten, der får en fabrik til at fungere, bliver afbrudt, holder fabrikken op med at fungere; på samme måde, hvis Allahs administration og kontrol ophører et øjeblik, bliver alting vendt på hovedet, og universet falder i stykker. Ifølge ham, ligesom menneskets ånd til enhver tid tager sig af kroppen, har Allah også alt i universet i sit åsyn; Allah hører alle lyde og ser alle væsener på samme tid, uanset om de er langt væk eller tæt på, store eller små; han sender dem alle for at hjælpe et væsen3.
——————————————————
Fodnote:
1: Tatlı, Â. İnsanlık Tarihi Boyunca Evrim. Ufuk yayınları, İstanbul, 2010
2-Nursi, B. S. Sözler. Envar Neşriyat, İstanbul, 1996, s. 526.
3-Nursi, B. S. Lem’alar. rnk Neşriyat, İstanbul, 2006, s. 385.