Hvor vi går igennem nedenstående guide, er det vigtigt at tage et øjeblik og sige, at de fleste professionelle manuskriptforfattere (hvis ikke alle) i dag ikke bruger meget tid på at tænke på manuskriptformatet. Det er ikke fordi det er ligegyldigt – det gør det. Meget. En HEL del. Det er fordi de fleste forfattere, hvis de begynder at tage manuskriptskrivning alvorligt, ret hurtigt tager springet til manuskriptskrivningssoftware.
Final Draft er den gyldne standard, men lejlighedsvis møder du en forfatter, der stadig arbejder på ScriptBuddy, Celtx eller en af de utallige andre Final Draft-konkurrenter. Formatering er ikke helt så svært, men det er afgørende for at få dine manuskripter læst at få dem korrekt formateret. Jeg kan ærligt fortælle dig, at hvis en producent, agent, litteraturchef eller en anden beslutningstager i branchen tager et manuskript op og finder en formateringsfejl af nogen art på de første par sider, så vil de ikke læse længere. Skriveprogrammer gør manuskriptskrivning til en nemmere og hurtigere proces – men det er også en forsikring mod en unødvendig fejl, der kan gøre dit manuskript til en skrotbunke.
Det sagt – der var engang en tingest med knapper og blækbånd og returhåndtag, der blev kaldt en “skrivemaskine”. Jeg har hørt, at de var populære. Det viser sig, at i tres år eller deromkring gjorde manuskriptforfattere et ret godt stykke arbejde med at formatere deres egne manuskripter ved hjælp af lidt mere end deres hukommelse og en lineal. Så for dem af jer, der lige er begyndt, som måske ikke har adgang til software til manuskriptskrivning, eller som blot ønsker at gøre tingene på den gammeldags måde, er nedenstående ScriptFaze’s officielle manuskriptformatguide:
THE SCRIPTFAZE SCREENPLAY FORMAT GUIDE
Okay-første ting først. Tommelfingerreglen, når man skriver manuskripter, er, at EN SIDE ER lig med ET MINUT, så en to timers film er på ca. 120 sider, en halvanden times film er på ca. 90 sider osv. Det vil være svært at forstå manuskriptformatering, hvis du ikke allerede har studeret nogle faktiske manuskript-sider, så for dem af jer i den kategori, bedes I tage et minut til at læse følgende SIDE ET EKSEMPEL:
Dette er en faktisk side fra et faktisk manuskript. Der findes mange forskellige filmgenrer, men alle filmmanuskripter bruger nøjagtig det samme FORMAT.
Okay, er du klar til at prøve det selv? Når det er tid til at begynde at lægge ord til side, skal du gøre følgende:
1) FONT
Al tekst i dit manuskript skal skrives med Courier-skrifttype (eller Courier Final Draft) i 12 punkt. Det er branchens standard, og at eksperimentere med andre skrifttyper viser kun læserne, at du ikke ved, hvad du laver – og det er en dårlig ting! Hollywood er en nostalgisk branche, og vi kan godt lide, at vores manuskripter ser ud, som om de er kommet ud af en Underwood.
2) DE FIRE DELE AF EN SCENE
Den grundlæggende byggesten i ethvert manuskript er en SCENE. En ny scene begynder hver gang du skifter sted eller springer frem eller tilbage i tiden, og hver af dine scener vil bestå af fire grundlæggende elementer:
a. SLUGLINJER
b. ACTION BLOKKE
c. KARAKTERNAVNE
d. DIALOG
a. SLUGLINJER
I eksemplet SIDE EN ovenfor begyndte den første SCENE med denne slugline:
INT. KLASSERUM – DAG
Sluglines starter i en margen sat 1,5 tommer fra venstre side af hver side og sætter en scene op ved at beskrive, HVORNÅR og HVOR scenen finder sted. Hver scene, du skriver, SKAL starte med en slugline, og hver slugline består af tre dele:
INT. eller EXT. for at afgrænse, om scenen foregår indenfor (INTERIOR) eller udenfor (EXTERIOR). Hvis det er begge dele, som f.eks. når en fugl splintrer gennem et vindue ind i et køkken, kan du skrive INT./EXT.
LOCATION. Hvor scenen finder sted. Disse skal være korte, og undgå følelsesladede beskrivelser. Det er ikke INT. PIMPING 1970s LOVE VAN, men bare INT. VAN. Bare rolig – der vil være plads til de sjove ting senere!
TIME. Normalt bare DAG eller NAT, men kan også være et specifikt tidspunkt, f.eks. kl. 15.00, hvis det er en vigtig detalje for handlingen. Undgå overdreven brug af afgrænsninger som DUSK, MORGEN, MIDNAT eller SENERE.
Snegle er altid i ALTKAPS. Der er som regel et mellemrum mellem INT. eller EXT. og LOCATION, derefter mellemrum, bindestreg, mellemrum mellem LOCATION og TIME.
Fiktivt har du brug for en SUBLOCATION for at tydeliggøre stedet. Disse ser således ud:
INT. JANITOR’S OFFICE/HIGH SCHOOL – DAY
Husk: Du skal bruge en ny slug-linje hver gang du starter en ny scene – så du kommer til at skrive mange af disse!
b. ACTION BLOKKER
Næste kommer ACTION BLOKKEN. Det er her, du kan udfylde detaljer om din placering og forklare, hvad dine karakterer laver LIGE NU. Handling skrives altid i nutid og følger i de fleste tilfælde standardreglerne for versaler og tegnsætning. Den er altid justeret til venstre og ser således ud:
I eksemplet FØRSTE SIDE ovenfor er Lærerens beskrivelse ganske enkel: Tyndt. Når man introducerer en karakter for første gang, er det dog ofte nyttigt at tilbyde en eller to linjer med en beskrivelse for at hjælpe læseren med at få en mere fyldestgørende fornemmelse af deres personlighed eller udseende, f.eks.:
Og:
Dine karakterbeskrivelser kan være så detaljerede, som du vil, men undgå at gøre dem så lange, at de afbryder dit scripts dynamik.
c. KARAKTERNAVNE
Når du er klar til, at en karakter skal begynde at tale, skal du flytte to felter ned fra din sidste handlingsblok og rykke 2 ind.2 tommer fra venstre margen for at skrive karakterens navn med store bogstaver, f.eks. således:
ROGER
Og:
SØSTER MARY CATHERINE
For mindre karakterer, der måske kun har en linje eller to, er det også acceptabelt at navngive dem efter BESKRIVELSE eller efter PROFESSION, som f.eks:
POLICE OFFICER
Or:
FAT GUY
Og hvis du har mere end én af den samme type mindre karakter, skal du blot tilføje et nummer til højre for deres navne, så læserne kan skelne dem fra hinanden, som f.eks:
WEREWOLF #1
Det sidste, du behøver at vide om formatering af karakternavne, er, hvordan du håndterer VOICE OVER, eller en situation, hvor en karakter ikke kan ses på kameraet, men høres tale UDEN SKÆRM. Dette er nemt. Du skal blot tilføje initialerne (V.O.) eller (O.S.) direkte til højre for en figurs navn, som i:
MCGEE (V.O.)
Eller:
ROBOCOP (O.S.)
d. DIALOG
Nu er du klar, og det er tid til at give din karakter en stemme! Dialogen introduceres en linje under navnet på den karakter, der taler den, og er indlejret i et vindue en tomme fra venstre margen til to tommer før højre margen. Det ser således ud:
Dialog skal skrives med små bogstaver og skal aldrig understreges eller kursiveres. Det er det, hvad tv-dramaer er til for! Hvis du ønsker, at dialogen skal tales med en særlig vægt, kan du indrykke med et ekstra .6 tommer (eller en tabulator) på linjen lige under en figurs navn, og tilføje din retning i PARENTHETISK:
Og:
En parentes kan også bruges til at præcisere, hvem en person taler til, eller hvem vedkommende taler om. For eksempel:
(til GRANDMA)
Eller:
(re: JIMMY)
Hvis beskrivelsen inden for en parentes løber længere end et par ord, så prøv at flytte den ud af parentesen og ind i den handlingsblok, der går forud for dialogen.
Når en karakter er færdig med at tale, skal du sætte to mellemrum ned for at tilføje en ny handlingsblok i margenen – eller tilføje et nyt karakternavn efterfulgt af hans eller hendes dialog. Når din scene er helt færdig, springer du videre til TRIN 3.
3) SCENE OVERGANGER
Du har netop lært de fire grundlæggende dele af en SCREENPLAY SCENE. Så du er klar til at skrive dit manuskript, ikke sandt?
Næsten.
Der er bare et par ting mere, du skal vide, før du kan komme i gang. Hvis du scroller tilbage til SIDE ET EKSEMPEL ovenfor, vil du bemærke to ord trykt øverst til venstre på den side, før den første SLUGLINE:
FADE IN
Dette er en VISUEL OVERGANG, og selv om du ikke behøver at starte dit manuskript med en visuel overgang, gør de fleste manuskriptforfattere det. Nogle af de mest almindelige (sammen med en beskrivelse af, hvad de betyder) er:
FADE IN — det første billede kommer langsomt frem fra mørke
HARD CUT TO — det første billede kommer øjeblikkeligt frem på skærmen
FROM BLACK — nøjagtig det samme som ovenfor
I slutningen af en scene er det normalt at springe tre pladser ned og blot skrive en NY SLUGLINJE for at begynde din NÆSTE SCENE. De fleste manuskriptforfattere bruger ikke visuelle overgange MELLEM SCENEER, men i det særlige tilfælde, hvor du ønsker at diktere en særlig overgang, er overgange ved ENDEN AF EN SCENE retfærdiggjort til HØJRE, mens overgange ved START AF EN SCENE retfærdiggøres til VENSTRE, som i dette eksempel:
Men husk – i film bruger manuskriptforfattere generelt IKKE overgange mellem scener. Et direkte snit fra en scene til den næste præsenteres bedst på siden som en simpel SLUGLINE, der indleder en NY SCENE.
4) ORD MED STORE HOVEDSTØRRE I HANDLINGSBLOKKER
Bemærk, at i handlingsblokkene på SIDE 1 Eksemplet ovenfor er ordene ROWDY TEENAGERS, SCREECH, TEACHER, CHALK DUST, LAUGH, HENDERSON, HESITATES, GLOCK 9, CEILING, BLAM, PRINCIPAL SCHMIDT og GUN SHOT alle blevet skrevet med store bogstaver. Dette er ikke en del af en eller anden tophemmelig Hollywood-kode – det er i stedet en anden vigtig del af manuskriptformatet.
Igennem de sidste par år var normen for manuskriptskrivning, at ord inden for handlingsblokke aldrig blev skrevet med stort, med undtagelse af KARAKTERNAVNE første gang de blev introduceret i et manuskript. Måske påvirket af tv-forfattere har dette ændret sig noget, og i dag er det blevet mere og mere almindeligt for forfattere at skrive andre typer ord med stort også. Men der er stadig regler! Man får ikke bare lov til at sætte stort bogstav på alle de ord, man har lyst til!
Så her er hvordan det fordeler sig:
a. KARAKTER INDLEDNINGER
Hver gang en KARAKTER introduceres i dit manuskript for første gang, skal karakterens navn skrives med store bogstaver, og generelt skal karakterens ALDER eller ALDERSOMRÅDE placeres i parentes til højre for det. For eksempel:
TEACHER (30’erne) eller CARL DEWEY (21)
Alle efterfølgende omtaler af denne karakter skal skrives med små bogstaver, bortset fra det første bogstav selvfølgelig, dvs.: Mor, Vicevært, Henry, Hank osv…
b. PERSONER og LYDRE
Alle ord, der beskriver en eller flere personer, såsom CROWD, PEOPLE, TEENAGERS, KIDS eller ZOMBIES, skal altid skrives med store bogstaver, ligesom alle vigtige rekvisitter og alle ord, der beskriver lyde, såsom GUN SHOT, CHALK DUST, BOING, ZING, eller WHOOSH.
c. VIGTIGE AKTIONER
På visse tidspunkter er det også passende at skrive AKTIONER med stort for at lægge særlig vægt på dem, f.eks.:
Hele hans lastbil forsvinder.
Og:
Pandabjørnen løber rundt om hjørnet.
5) ENDEN
Du klarede det! Du er færdig!
Og det bliver du i hvert fald en dag – og når du når dertil, skal du vide, hvordan du afslutter det hele.
Den formatering af et manuskript er en ret enkel sag, så længe du overholder ovenstående retningslinjer. I modsætning til i tv-manuskripter vil du aldrig afgrænse aktpauser eller sige ting som “END SCENE 3” i et filmmanuskript. Scenerne starter blot med en LOGLINE og slutter, når du skriver den følgende scenes LOGLINE. Du fortsætter på denne måde, den ene scene efter den anden, indtil dit manuskript er færdigt.
Men vent! Har du ikke set forfattere i film skrive “THE END” på den sidste side i deres manuskript? Får du ikke nogen skide afslutning?!
Ja, det gør du! Ordene THE END behandles som en sceneovergang, da du teknisk set overgår fra en SCENE til END CREDITS. Af denne grund skal du i slutningen af din allersidste scene sænke dig to mellemrum og retfærdiggøre til højre for at skrive ordene “THE END”. Nogle gange er det også passende at koble din sign-off med en visuel overgang, som her:
Og sådan er det… Smæk en titelside på den baby, og så er du klar til at dele din baby med verden!
6) FORMATERINGSPECULARITETER
Der kan være situationer, du befinder dig i som manuskriptforfatter, hvor ovenstående formateringsregler enten ikke synes at gælde, eller skal bøjes for at imødekomme et unikt kreativt problem. Selv om ovenstående parametre dækker 96 % af alt, hvad du nogensinde får brug for at vide om formatering af manuskript, er der helt sikkert situationer, hvor der kan være behov for yderligere viden om formatering.
Hvis du støder på en af disse situationer, kan du enten skrive et spørgsmål i kommentarfeltet til denne artikel, og vi vil gøre vores bedste for at besvare din forespørgsel hurtigt, eller du kan tjekke en almindeligt anvendt opslagsbog som f.eks. David Trottiers The Screenwriter’s Bible. Der kan også være tilfælde, hvor du bemærker, at visse forfattere eller skriveundervisere foreslår lidt forskellige formateringsvejledninger. Frygt ikke. Så længe du vælger en af dem og er konsekvent i hele manuskriptet, vil ingen i sidste ende være ligeglade med, om du vælger den ene eller den anden lille stilmæssige særprægethed.
Så nu, hvor du kender alle de gode tricks, er det sidste skridt at SKRIVE! Der findes måske et korrekt format, men der findes ingen korrekt kreativ proces for at få dit første manuskript til at lykkes. Læs vores Script-Tastic Screenwriting Method- og strukturvejledninger, få fat i så mange offentliggjorte manuskript som muligt, og så – giv dig i kast med det! Hold røven i stolen, og du vil blive overrasket over, hvor hurtigt siderne begynder at blive fyldt op…