De fleste af os er modvilligt gået til tandlægen med den ubehagelige lyd af et bor i tankerne.
Det rejser spørgsmålet: Hvorfor har vores tænder ikke lært at helbrede sig selv efter millioner af års evolution, ligesom resten af vores krop?
Ingen celler, ingen heling
“Det er cellerne, der starter helingsprocessen i vores krop, og da tandemaljen består af 90 procent mineraler, er der ikke mange proteiner og celler der,” forklarer Janne Reseland, professor i biomaterialer ved Universitetet i Oslo (UiO).
Hun forklarer, at vi i bunden af vores tandrødder har celler, der kan yde en vis reparation, men ikke oppe i kronerne.
Det efterlader en stor del af tændernes overflade meget følsom over for miljøet – det, vi indånder, og det, vi spiser og drikker.
Hammer nye tænder ind
Naturen giver os kun to sæt tænder. Først vores mælketænder, som derefter udskiftes med et sæt, der skal holde hele livet.
Reseland siger, at der gennem tiderne er dukket masser af snedige metoder op til at erstatte manglende tænder:
“I det gamle Rom hamrede man metalimplantater ind, hvilket må have været smertefuldt.”
Hun kan ikke sige, om udgangspunktet for en sådan pinefuld behandling var udtrækning af tænder eller at de simpelthen faldt ud, eller om metallet blev banket ind af æstetiske eller blot praktiske årsager.
En hajs snedige fordel
Hajer har ikke brug for en sådan behandling. Hvis de mister en tand, kommer der hurtigt en ny i stedet for den.
Vi har ikke denne funktion, simpelthen fordi vi ikke har så meget brug for den, siger Anne Bjørg Tveit, professor i kariologi ved UiO’s tandlægevidenskab.
“Hajer er nødt til at dræbe deres bytte med deres mund. Og de spiser også ting, der er meget hårdere end det, vi spiser. Jeg tænker, at det er derfor, at hajerne får flere tænder, end vi gør,” siger professoren.
Dyr får ikke karies
Tveit tilføjer, at dyr generelt ikke får karies eller huller. Nogle hunde kan få karies, men det er meget sjældent.
Det, der gælder for hunde i dag, gjaldt tidligere for mennesker.
“Da mennesker havde en anden kost og indtog mindre sukker, var der meget få af dem, der havde problemer med synlige huller,” siger hun.
Tænder kan hele sig selv
Professor Tveit imødegår påstanden om, at tænderne ikke kan reparere sig selv.
“Kariesskaderne starter, før de synlige huller opstår, og vores tænder kan helbrede dette af sig selv.”
Hun forklarer, hvordan de fleste af disse tandskader bliver ordnet, før vi bemærker noget problem. Spyt er vores redning på det område.
“Spyt indeholder calcium og fosfat, som renser og helbreder vores tænder.”
Mere sukker, men bedre tænder
Alle de tandlægeeksperter, som ScienceNordic har kontaktet, tilskriver fluorid skylden for den nuværende mangel på caries i norske tænder.
“Tandproblemer var den mest almindelige årsag til fravær fra arbejdet i begyndelsen af 1900-tallet,” siger Morten Rykke, en anden professor i kariologi fra UiO.
“Dengang havde vi ikke et tandbehandlingssystem som dem, vi har i dag.”
Med hensyn til raffineret sukker siger professoren, at vi har styr på det – hvad tænderne angår.
“Vi har set, at huller stiger i takt med sukkerforbruget. Men vi har aldrig forbrugt mere sukker i Norge, end vi gør i dag – og vi har aldrig haft så få huller.”
Rykke oplyser, at vores sukkerforbrug har været støt stigende siden Anden Verdenskrig, men siden 1970’erne er vores huller faldet.
“Det skyldes, at befolkningen er blevet mere bevidst om tandsundhed, tandbørstning og brug af fluorid,” siger han.
Syre er synderen nu
“Syreskader er vores største tandlægeskræk i dag – mere end sukker og caries,” siger Rykke.
Syreholdige og kulsyreholdige drikkevarer som juice og sodavand er skyld i det. Til en vis grad vasker vores spyt de syrer væk, som kan skade vores tænder, så Rykke hævder, at vi ikke behøver at skære disse drikkevarer helt væk.
“Nej, du kan godt drikke din juice til morgenmad, hvis du har lyst, vi behøver ikke at være totalt forkælede. Men alt skal være med måde.”
Translated by: Glenn Ostling