Alai

Verdenskort, der viser ækvatorlinjen med rødt.

Ekvator er skæringspunktet mellem Jordens overflade og det plan, der er vinkelret på Jordens rotationsakse og indeholder Jordens massecenter. I et mere simpelt sprog er det en imaginær linje på Jordens overflade, der overalt er lige langt fra nordpolen og sydpolen. Det er fra dette punkt, at man beregner breddegraden, med andre ord er det 0° breddegradlinjen. Denne geografiske eller jordiske ækvator deler jorden i en nordlig halvkugle og en sydlig halvkugle. Ækvatorerne for andre planeter og astronomiske legemer er defineret analogt.

Ordet “ækvator” kommer fra latin, circulus aequator diei et noctis, der betyder “cirkel, der udligner dag og nat”. Udtrykket blev oprindeligt opfundet med henvisning til den himmelske ækvator, men er kommet til at betyde det, der deler en sfære i to lige store dele.

Mens ækvator er en vigtig markering for geografen, idet den deler de to halvkugler og udgør et vigtigt beregningspunkt, er den for den søfarende navigatør blot en linje på et kort – målepunktet (tidligere i stjernerne) ligger i instrumenter, der forholder sig til jordens magnetiske poler.

Ekvatorens geodæsi

Breddegraden ved ækvator er pr. definition 0°. Længden af Jordens ækvator er ca. 40.075 kilometer.

Ekvator er en af de fem hovedbreddecirkler, der er baseret på forholdet mellem Jordens rotationsakse og planet for Jordens bane om solen. Det er den eneste breddegradlinje, som også er en storcirkel. Den imaginære cirkel, der opnås, når Jordens ækvator projiceres på himlen, kaldes den himmelske ækvator.

Solen passerer i sin sæsonbestemte bevægelse gennem himlen direkte over ækvator to gange om året, nemlig ved jævndøgn i marts og september. Ved ækvator er solens stråler vinkelret på jordens overflade på disse datoer.

Steder på ækvator oplever de hurtigste hastigheder for solopgang og solnedgang i verden. Sådanne steder har også teoretisk set konstant 12 timers dag og nat hele året (i praksis er der variationer på nogle få minutter på grund af virkningerne af atmosfærens brydning og fordi solopgang og solnedgang måles fra det tidspunkt, hvor kanten af solskiven er i horisonten, snarere end dens centrum). Nord eller syd for ækvator varierer dagslængden i stigende grad med årstiderne.

Jorden buler lidt ud ved ækvator. Den har en gennemsnitlig diameter på 12.750 km, men ved ækvator er diameteren ca. 43 km større.

Lokaliteter nær ækvator er gode steder for rumhavne, såsom Guiana Space Centre i Kourou, Fransk Guyana, da de allerede bevæger sig hurtigere end noget andet punkt på Jorden på grund af Jordens rotation, og den ekstra hastighed reducerer den mængde brændstof, der er nødvendig for at opsende rumfartøjer. Rumfartøjer, der opsendes på denne måde, skal opsendes mod øst for at udnytte denne effekt.

For højpræcisionsarbejde er ækvator ikke helt så fast, som ovenstående diskussion antyder. Det sande ækvatorplan skal altid være vinkelret på Jordens drejeakse. Selv om denne akse er relativt stabil, vandrer dens position hvert år i en cirkelbevægelse med en radius på ca. 9 meter (30 fod). Den sande ækvator flytter sig således en smule. Dette er dog kun vigtigt for detaljerede videnskabelige undersøgelser. Effekten er ganske lille, og bredden af en linje, der markerer ækvator på næsten ethvert kort, vil være meget bredere end fejlen.

Ekvatorklima

Temperaturerne nær ækvator er høje året rundt med undtagelse af perioder i den våde sæson og i større højder. I mange tropiske områder identificerer folk to årstider: Våd og tør. De fleste steder tæt på ækvator er det dog vådt hele året, og årstiderne kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder højde og nærhed til et hav. De regnfulde og fugtige forhold betyder, at ækvatorklimaet ikke er det varmeste i verden.

Den jordoverflade, der befinder sig ved ækvator, består hovedsagelig af hav. Det højeste punkt på ækvator er 4 690 meter på 00°00′00″S, 77°59′31″W, på sydskråningerne af Volcán Cayambe (top 5 790 meter) i Ecuador. Dette er et stykke over snegrænsen, og dette punkt og dets umiddelbare nærhed udgør den eneste del af ækvator, hvor der ligger sne på jorden.

Ekvatorielle lande og territorier

I turistområder er ækvator ofte markeret på vejsiderne.

Ækvator markeret, da den krydser Ilhéu das Rolas, i São Tomé og Príncipe.

Et monument, der markerer ækvator ved byen Pontianak, Indonesien.

Ekvatoren gennemskærer 14 landes land og/eller territorialfarvande. Med udgangspunkt i nulmeridianen og på vej mod øst passerer ækvator gennem:

langt	Land, territorium eller hav	Noter
0°	Atlanterhavet	Guineabugten
7° Ø		São Tomé og Príncipe	Ilhéu das Rolas
8°	Atlanterhavet	Guineabugten
10°	Gabon
15°	Republikken Congo
20°	Den Demokratiske Republik Congo
30°	Uganda
33°	Lake Victoria
35° 40°	Kenya
41°	Somalia
43° 50° 60° 70°	Indisk ocean
73°	Maldiverne	Passerer mellem Gaafu Dhaalu Atoll og Gnaviyani Atoll
80° 90°	Indiske Ocean
100°	Indonesien	Batu-øerne, Sumatra og Lingga-øerne
105°	Indiske Ocean	Karimata Strædet
110°	Indonesien	Borneo
118°	Indiske Oceaner Ocean	Makassar Strædet
120°	Indonesien	Sulawesi
121°	Indiske Ocean	Gulv af Tomini
125°	Indiske Ocean	Molukkernes Hav
127°	Indonesien	Kayoa og Halmahera-øer
128°	Stillehavet	Halmahera-havet
130°	Indonesien	Gebe Island
140° 150° 160°	Stillehavsområde Ocean
173°	Kiribati	Mangler alle øer, passerer mellem Aranuka- og Nonouti-atollerne
180°	Stillehavet
176° V	Forenede States Minor Outlying Islands	Baker Island-passerer gennem territorialfarvandene Ækvator passerer også gennem de eksklusive økonomiske zoner omkring Howland Island og Jarvis Island, men ikke gennem deres territorialfarvande
170° 160°150°140°130°120°110°110°100°	Stillehavshavet
90°	Ecuador	Isabela-øen på Galápagosøerne
88°	Stillehavsområde Ocean
80°	Ecuador	Den bogstavelige oversættelse af Ecuadors officielle navn er “Republikken ved Ækvator”
70°	Colombia	Det gennemskærer landet gennem et Amazonasjungleområde.
60° 50°	Brasilien	Inklusive nogle øer i mundingen af Amazonas Flod
40° 30°20°10°	Atlanterhavet

Trods sit navn, ligger ingen del af Ækvatorialguineas territorium på ækvator. Øen Annobón ligger dog ca. 156 km syd for ækvator, og resten af landet ligger nord for ækvator. Det land, der kommer tættest på ækvator uden faktisk at røre den, er Peru.

Længde af ækvator

Ekvator er i to almindeligt anvendte standarder nøjagtigt modelleret som en cirkel med en radius på et helt antal meter. I 1976 standardiserede Den Internationale Astronomiske Union (IAU) denne radius til 6 378 140 meter (20 925 656 ft), som senere blev forfinet af Den Internationale Union for Geodæsi og Geofysik (IUGG) til 6 378 137 meter (20 925 646 ft) og vedtaget i World Geodetic System (WGS-84), selv om den endnu nyere IAU-2000 har bibeholdt den gamle IAU-1976-værdi. I begge tilfælde er ækvatorens længde pr. definition nøjagtig 2π gange den givne standard, som med millimeters nøjagtighed er 40 075 016,686 meter (131 479 713,54 ft) i WGS-84 og 40 075 035,535 meter (131 479 775,38 ft) i IAU-1976 og IAU-2000.

Den geografiske mil er defineret som et bue-minut fra ækvator og har derfor forskellige værdier, alt efter hvilken standardækvator der anvendes, nemlig 1.855,3248 meter (6.087,024 ft) eller 1.855,3257 meter (6.087,027 ft) for henholdsvis WGS-84 og IAU-2000, en forskel på næsten en millimeter.

Jorden er standardmæssigt modelleret som en kugle, der er fladtrykt omkring 0,336 procent langs sin akse. Dette resulterer i, at ækvator er ca. 0,16 procent længere end en meridian (som en storcirkel, der går gennem de to poler). IUGG-standardmeridianen er til nærmeste millimeter 40 007 862,917 meter (131 259 392,77 ft), hvoraf et bueminut er 1 852,216 meter (6 076.82 ft), hvilket forklarer det internationale enhedssystem (SI) standardisering af den nautiske mil som 1.852 meter (6.076 ft), mere end 3 meter (10 ft) under den geografiske mil.

Himmelækvator

Himmelækvator hælder med ~23,5° i forhold til ekliptikaplanet. Billedet viser sammenhængen mellem Jordens aksiale hældning (eller skævhed), rotationsakse og banens plan.

Den himmelske ækvator er en storcirkel på den imaginære himmelsfære, i samme plan som Jordens ækvator. Det er med andre ord en projektion af den jordiske ækvator ud i rummet. Som følge af Jordens aksiale hældning hælder den himmelske ækvator ~23,5° i forhold til ekliptikaplanet.

En iagttager, der står på Jordens ækvator, visualiserer den himmelske ækvator som en halvcirkel, der går lige over hovedet gennem zenit. Når observatøren bevæger sig mod nord (eller syd), hælder den himmelske ækvator mod den sydlige (eller nordlige) horisont. Den himmelske ækvator er defineret til at være uendeligt fjern (da den befinder sig på himmelsfæren); således ser observatøren altid halvcirklens ender forsvinde over horisonten præcis lige øst og lige vest, uanset observatørens position på Jorden. (Ved polerne vil den himmelske ækvator dog være parallel med horisonten.)

Himmelske objekter nær den himmelske ækvator er synlige over hele verden, men de kulminerer højest på himlen i troperne. Den himmelske ækvator går gennem disse stjernebilleder:

Notes

• Clarke, Thurston. 1988. Ækvator: A Journey. New York: Morrow. ISBN 978068688069018.
• “Geodætisk referencesystem 1980 af H. Moritz.” 2000. Journal of Geodesy. 74 (1): 128. ISSN 0949-7714.
• Rosenberg, Matt. April 16, 1999. Ækvator, halvkugler, Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds. The New York Times Company-About.com. Hentet den 15. december 2008.
• Taff, Laurence G. 1981. Computational Spherical Astronomy. New York: Wiley. ISBN 047106257X.