Juli 2015
Marilyn Enock
The National Institute on Deafness and Other Communication Disorders (2015) præsenterer følgende statistikker på sit websted:
- Omkring 2 procent af voksne i alderen 45 til 54 år har et invaliderende høretab. Satsen stiger til 8,5 procent for voksne i alderen 55 til 64 år. Næsten 25 procent af de 65-74-årige og 50 procent af de 75-årige og derover har et invaliderende høretab.
Jeg er altid overrasket, når patienter (nogle i 80’erne eller 90’erne) kommer ind på mit kontor og fortæller mig, at de aldrig har fået foretaget en hørescreening eller en høretest. Centers for Disease Control and Prevention (2015) anslår, at ud af de 29,1 millioner (9,3 % af) amerikanere med diabetes i 2012 var 8,1 millioner udiagnosticerede. Som udbydere af høresundhed skal vi være opmærksomme på udiagnosticerede høresundhedsproblemer. Vi kan nogle gange også opfatte begyndelsen af et metabolisk problem i resultaterne af en simpel ren tonetest, audiogrammet, der er formet som en “kagebid”.
Høretab og diabetes er meget almindelige lidelser, der berører mange millioner mennesker verden over. En større undersøgelse (Bainbridge, Hoffman, & Cowie, 2008) har bekræftet en stærk sammenhæng mellem høretab og diabetes. Både diabetes og høretab er sundhedstilstande, der nemt og hurtigt kan screenes eller testes for. Desværre forbliver disse lidelser ofte uopdagede, indtil patienten har en “hændelse”, hvilket tvinger til en evaluering. I tilfælde af diabetes kan patienten føle sig utilpas og henvende sig på skadestuen. I tilfælde af høretab kan patienten først bemærke, at han ikke er i stand til at forstå samtaler ved sociale sammenkomster.
En case historie
Lyder følgende historie bekendt?
Min patient – jeg vil kalde ham Joe – var i midten af 40’erne. Han havde ikke haft det godt i et stykke tid, men havde svært ved at finde ud af, hvad hans medicinske problemer var, så han kunne få hjælp. Han havde humørsvingninger. Han følte sig ofte svimmel og desorienteret. Han havde også hyppige tørstfornemmelser. Han vidste, hvor alle toiletterne var alle steder, hvor han kom, fordi han skulle bruge et mindst hver time. Han havde også brug for at gå på toilettet mange gange om natten, hvilket forstyrrede hans søvn.
En dag, efter at Joe havde oplevet disse symptomer i tre år, rejste han for at besøge sine børn. Efter en 6 timers køretur satte han sig til bords for at spise middag med sin familie og fandt ud af, at han ikke havde appetit efter et par bidder. Inden for 15 minutter fik han også influenzalignende symptomer. Han følte sig feberagtig, og han havde ondt i kroppen. Han troede, at han måske havde en virus, og gik i seng. To timer senere havde han det endnu værre. Det blev foreslået, at han skulle tage til et akutcenter. Efter at have foretaget en række prøver kom lægen på centret for at se Joe. I et sagligt tonefald sagde han: “Du har diabetes”. Joe var i chok. Han vidste meget lidt om diabetes og troede, at han kunne dø hurtigt af sygdommen. Han fik ingen yderligere oplysninger om diabetes, men fik kun besked om at gå til sin praktiserende læge, når han kom hjem. Hjemme igen tog Joe med hjælp fra sin læge, en endokrinolog og en ernæringsekspert kontrol over sin diabetes med medicin (piller), kost og motion.
Et par år senere bemærkede Joe, at han havde svært ved at forstå tale i støjende omgivelser. Hans følelser var klassiske for folk, der udvikler høretab. Han følte sig flov ved sociale sammenkomster. Han fik at vide af andre, at han nogle gange misforstod ord. Han blev utilpas ved at vide, at han gik glip af vigtige oplysninger i gruppesituationer. Et audiogram viste et høretab i både lave og høje frekvenser med normal hørelse i de mellemste frekvenser. Formen på dette audiogram tydede på metabolisk involvering.
Der findes forskellige typer af diabetes. Type 1 består generelt af en autoimmun reaktion, hvor kroppen ikke producerer nok insulin. Som følge heraf skal patienten tage insulin dagligt afhængigt af kroppens behov. Type 1 rammer typisk børn og unge voksne. Type 2 opstår, når kroppen ikke producerer nok insulin eller ikke kan udnytte det producerede insulin effektivt. Type 2 rammer normalt voksne. Omkring 90-95 % af alle personer med diabetes har type 2. Diabetes påvirker kredsløbssystemerne i hele kroppen og forårsager progressive og/eller permanente skader. Det er en væsentlig årsag til hjerteanfald, slagtilfælde, amputationer af nedre lemmer, nyresvigt og høretab. I en artikel om type 2-diabetes og høretab (Hong, Buss, & Thomas, 2013) anfører forfatterne, at mere end 8 % af den amerikanske befolkning har type 2-diabetes, at sygdommen er stadig mere udbredt, og at en ud af tre amerikanere i 2050 vil have diabetes.
For nylig har der været stor interesse for at forsøge at finde ud af, hvordan diabetes påvirker det auditive system og dets rolle i forhold til at bidrage til høretab. En del af den aktuelle forskning har til formål at afdække virkningerne af en reduceret blodforsyning, der går til alle dele af det auditive system. Den type høretab, der oftest ses i befolkningen med type 2-diabetes, er presbycusis-bilateralt højfrekvent og sensorineuralt høretab. Tabet er permanent og er normalt progressivt. Audiogrammeresultater fra store populationer af personer med diabetes har vist, at høretab kan påvirke både lave og høje frekvenser, hvilket resulterer i “cookie-bite” eller metabolisk audiogram.
Højere blodsukkerniveauer (Frisina, Mapes, Kim, Frisina, & Frisina, 2006) kan forårsage kemiske ændringer, der påvirker nervesystemet. Som følge heraf er nervesystemets evne til at sende normale lydsignaler til hjernen nedsat. Bainbridge og kolleger (2008) har undersøgt data fra en stor population for at undersøge de epidemiologiske årsager til diabetesrelateret høretab i USA. Der blev taget audiometriske data fra 1 508 patienter i alderen 40 til 69 år. Den diabetiske HbA1c-test, glykosyleret hæmoglobintest, blev brugt til at bestemme, hvor godt diabetes var kontrolleret, og til at vide, hvilke patienter der lå inden for normalområdet. HbA1c-testen ser på blodsukkerniveauet i løbet af de sidste 3 måneder. En værdi under 7,0 anses for at være normal eller god kontrol. Tal over 7,0 indikerer en stigende risiko for komplikationer. Patienterne blev testet ved rene tonefrekvenser på 500Hz og 1000-8000kHz. Det viste sig, at de med diabetes havde dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle høretab som kontrolgruppen, med et betydeligt gradvist progressivt tab, efterhånden som patienterne blev ældre.
Det ideelle ledelsesteam
På grund af kompleksiteten i behandlingen af diabetes er det vigtigt at etablere et ledelsesteam for disse patienter. Det ideelle indledende ledelsesteam ville bestå af en primær læge, endokrinolog, kardiolog, audiolog, talepædagog, øjenlæge, fodterapeut, psykolog, diabetikerunderviser og motionstræner for at hjælpe med at forhindre yderligere diabetisk forværring og deraf følgende komplikationer. Desværre indgår audiologer og talepædagoger generelt ikke som en del af ledelsesteamet.
Vigtigheden af behandling
Det er ekstremt vigtigt for patienten at tage kontrol over sin diabetes. Høretab rammer generelt et stigende antal mennesker, efterhånden som de bliver ældre; dette gælder især for den diabetiske patientpopulation. Ligesom der er rutinemæssige årlige øjenundersøgelser, bør patienter med diabetes have rutinemæssige årlige høreundersøgelser/test. Resultaterne bør sendes til resten af patientens ledelsesteam, så behandlingen kan koordineres. I en klinisk undersøgelse (Sunkum & Pingile, 2013) understregede forfatterne, at diabetespatienter har flere problemer ikke blot med at kontrollere sygdommen over tid, men også med at undgå høretab, som fremskyndes, især hvis blodsukkeret ikke holdes under kontrol med receptpligtig medicin, kost og motion. Lin (2012) fandt, at patienter med høretab, der ikke blev behandlet, oftere udviklede demens end kontrolgruppen. Sammenlignet med personer uden høretab var der dobbelt så stor sandsynlighed for demens hos personer med let høretab, tre gange så stor sandsynlighed for demens hos personer med moderat tab og fem gange så stor sandsynlighed for demens hos personer med alvorligt tab. Da personer med diabetes er mere tilbøjelige til at udvikle høretab, bør audiologen fungere som et vigtigt medlem af patientens behandlingsteam.
Som en del af den indledende anamnese bør audiologer og talepædagoger altid spørge nye patienter, om de har diabetes. Hvis svaret er “ja”, bør patienterne spørges, om deres diabetes er under kontrol, og om deres seneste HbA1c-tal. Det er vigtigt at opbevare en aktuel liste over medicinering i sagsmappen. Der bør stilles spørgsmål om familiens sygehistorie. Ved patienten, om bedsteforældre, onkler, tanter, søstre eller brødre har diabetes? Vores patient Joe indså, at hans afdøde forældre måske havde haft diabetes. De havde begge oplevet humørsvingninger og var blevet vrede og oprevet med et øjebliks varsel. De faldt pludselig i søvn under måltider eller mens de sad i stuen eller i bilen. De var aldrig blevet testet for eller diagnosticeret med diabetes.
Diabetiske patienter med høretab, som er 50 år eller ældre, skal testes og tilpasses høreapparater. Efter tilpasning af høreapparater bør der følges op med auditiv rehabilitering, når det er hensigtsmæssigt. Teamet bør også inddrages i rådgivningen, så patienten bliver mere aktivt involveret i sin pleje. Ubehandlet høretab kan resultere i humørsvingninger, der viser sig som tristhed, depression og paranoia (upubliceret observation). Personer med høretab kan blive socialt isolerede, følelsesmæssigt usikre og let ophidsede. Når de hører pludselige lyde, som f.eks. en person, der nærmer sig bagfra, kan patienter med høretab let forskrækkes. Korrekt forstærkning vil hjælpe patienten med at høre omgivelseslyde og tale tydeligere, hvilket resulterer i mindre irritation, vrede og misforståelser. Patienten bør også rådgives om brug af høreværn ved udsættelse for meget høje lyde (f.eks. ved koncerter eller sociale arrangementer eller produceret af kommercielt udstyr, herunder maskiner til landskabspleje og snerydning).
Da så mange mennesker er berørt af de almindelige lidelser som høretab og diabetes, bør der gøres en større offentlig oplysningsindsats om pleje og kontrol af disse tilstande. Screening eller høreprøver er let tilgængelige, men der skal gøres god reklame for dem. Der er behov for mere forskning for at fastslå, hvordan diabetes, som menes at være en mikrovaskulær sygdom, interagerer med og påvirker det auditive system. Der er også behov for forskning for at fremme vores forståelse af, hvordan det auditive system behandler auditiv information, og hvordan diabetes påvirker hørelsen og den centrale auditive behandling. Patienterne og deres sundhedspersonale skal være proaktive for at forhindre, at disse lidelser udvikler sig hurtigere. Slutresultatet er et bedre helbred og en langt bedre livskvalitet.
Om forfatteren
Marilyn Enock, AuD, CCC-A, er uddannet violinist ved Julliard School of Music. Hun fik sin BA fra Hunter College i New York. Hun fik sin MS i kommunikationsvidenskab (audiologi) ved University of Pittsburgh. Hun har en doktorgrad fra A. T. Still University of Health Sciences. Hun har været beskæftiget med høresundhedspleje siden 1970. Hun startede sin private praksis A Better Hearing Experience i Pittsburgh, Pennsylvania, i 1999 og fortsætter med at praktisere. Du kan kontakte hende på [email protected].
Bainbridge, K., Hoffman, H., & Cowie, C. (2008). Diabetes og hørenedsættelse i USA. Annals of Internal Medicine, 149, 1-10.
Frisina, S., Mapes, F., Kim, S., Frisina, D., Frisina, R. (2006). Karakterisering af høretab hos ældre type II-diabetikere. Hearing Research, 211, 103-113.
Hong, O., Buss, J., & Thomas, E. (2013). Type 2-diabetes og høretab. Disease-a-Month, 59, 39-46.
Lin, F. (2012). Høretab hos ældre voksne – hvem lytter? Journal of the American Medical Association, 307(11), 1147-1148.
National Institute on Deafness and Other Communication Disorders. (2015). Hurtig statistik. Hentet fra www.nidcd.nih.gov/health/statistics/Pages/quick.aspx.
Sunkum, A., & Pingile, S. (2013). En klinisk undersøgelse af audiologisk profil hos patienter med diabetes mellitus. European Archives of Otorhinolaryngology, 270, 875-879.
U.S. Centers for Disease Control and Prevention. (2015). 2014 national diabetesstatistikrapport. Hentet fra www.cdc.gov/diabetes/data/statistics/2014StatisticsReport.html.