Organisk kulstof i jorden, der er den vigtigste komponent i jordens organiske materiale, er ekstremt vigtigt for alle jordprocesser. Organisk materiale i jorden stammer hovedsagelig fra rester af plante- og animalsk materiale, der syntetiseres af mikrober og nedbrydes under indflydelse af temperatur, fugtighed og de omgivende jordbundsforhold. Den årlige tabsrate af organisk stof kan variere meget afhængigt af dyrkningsmetoder, plante-/afgrødedækkeform, jordens drænstatus og vejrforhold. Der er to grupper af faktorer, der påvirker det iboende indhold af organisk stof: naturlige faktorer (klima, jordbundens grundmateriale, jorddække og/eller vegetation og topografi) og menneskeskabte faktorer (arealanvendelse, forvaltning og nedbrydning).
Organisk kulstof i jorden (SOC) er det største kulstoflager (C) i de fleste terrestriske økosystemer (Lal, 2008a) og indeholder ca. 2344 Gt organisk C globalt set (Stockmann et al., 2013). Desuden er jorden anerkendt som den næststørste C-pulje efter havene og en af de vigtigste komponenter i biosfæren, der leverer vigtige økosystemtjenester og -funktioner (Ogle & Paustian, 2005). Politiske rammer, der påvirker arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen, kan udløse dramatiske ændringer i SOC-niveauerne. På globalt plan er der vedtaget retningslinjer for kvantificering af ændringer i drivhusgasemissioner fra landbrugsjord, ændringer i arealanvendelse og skovbrugskategorier i aktiviteterne “Land Use, Land Use Change and Forestry” (LULUCF), der er anført i artikel 3.3 og 3.4 i Kyoto-protokollen (FN, 1997). Efter LULUCF-afgørelse nr. 529/2013 er det blevet obligatorisk for EU’s medlemsstater at bogføre forvaltningen af afgrøder og græsningsarealer.
European Soil Data Centre stiller data og oplysninger om organisk kulstof i jorden til rådighed både på europæisk og globalt plan.