Ignatius Aphrem II, leder af den syrisk-ortodokse kirke, har opfordret den britiske regering til at ophæve de økonomiske sanktioner mod Syrien, som ifølge ham “forlænger lidelserne for uskyldige civile”.
Han fremsatte kommentarerne under en humanitær online-konference med britiske parlamentarikere, diplomater og internationale religiøse ledere og sagde: “Det er nu ubestridt, at indførelsen af disse lammende økonomiske sanktioner har forværret den humanitære krise i Syrien. De begrænser i høj grad adgangen til fødevarer, medicinsk udstyr og livsvigtig medicin.”
Den tidligere britiske ambassadør i Syrien, Peter Ford, som deltog i konferencen, tilsluttede sig dette: “Den britiske regering må holde op med at spille politik med folks liv”, sagde han.
Den apostoliske nuntius i Syrien sagde i mellemtiden, at det syriske folk var ved at miste håbet om, at fred og normalitet nogensinde ville vende tilbage. “Desværre er det, der er ved at dø i mange menneskers hjerter, håbet”, sagde kardinal Mario Zenari den 17. september. Han rapporterede, at mens den “skrøbelige våbenhvile” har ført til et fald i antallet af bombeangreb, er der en “fattigdomsbombe”, der forårsager sult, underernæring og spredning af sygdomme.
Den katolske og ortodokse kirke gjorde, hvad de kunne for “at give håbet tilbage”, sagde han.
En anden prælat fra Mellemøsten har advaret om, at kristendommen dér er begyndt at fremstå som et “synkende skib”. Kardinal Bechara Rai, patriark for den maronitiske katolske kirke, fremsatte udtalelsen på et økumenisk møde for nylig for kristne fra hele regionen.
“Skibet, der trues af stærke vinde og bølger”, symboliserer “den vidnesbyrdende kirke på havet i vores mellemøstlige lande, der er plaget af vindene fra konflikter og krige, politiske, økonomiske, finansielle og levebrødskriser og corona-epidemien”, ifølge kardinal Rai.
Rai understregede den vanskelige situation for mange kristne i Libanon i kølvandet på eksplosionen i Beiruts dokker, som har fordrevet 300.000 mennesker og forårsaget yderligere kaos i en økonomi, der allerede har det svært. Mere end 50 procent af Libanons indbyggere lever under fattigdomsgrænsen, og selv før coronavirus-pandemien nåede arbejdsløshedsprocenten op på 25 procent. Libanon er placeret som 137 ud af 180 nationer (180 er den værste) på Transparency Internationals 2019 Corruption Perceptions Index.