Den 13. marts afholdt fakultetet for verdensøkonomi og internationale anliggender i Asian Club et møde, hvor professor Makhan Lal, direktør for Delhi Institute of Heritage Research and Management og direktør for Vikvekanand International Foundation, talte om ‘Traditionel kultur og det moderne Indien’. Han har venligst indvilliget i at give et interview til HSE’s nyhedstjeneste og dele sine tanker om den traditionelle kulturs og de traditionelle værdiers rolle i det moderne samfund.
– Er traditionelle værdier stadig relevante i det indiske samfund?
– Ja. Traditionelle værdier og kulturer er ikke kun relevante for Indien, de er relevante i hele verden. En af de største af disse er familieværdier, som omfatter og inkluderer et helt univers. I det øjeblik familieværdierne kommer ind, bliver man en meget mere ansvarlig person. Man tænker ikke kun på sig selv, men i et større perspektiv, på et større lærred, og det er det, der gør en bedre person.
Husk, at i civilisatorisk henseende er det ikke de penge, man tjener, der giver respekt, det er ikke viden alene – først når de kombineres med værdier, menneskelige værdier, en følelse for andre, kan man blive en bedre person, et bedre menneske, og selvfølgelig bliver man respekteret af samfundet.
Du spurgte, hvor relevante værdier er i det moderne samfund, i den moderne teknologi. Jeg forstår ikke, når folk bruger ordene “det moderne samfund”. Hvad brugte folk i det 17. og 18. århundrede, da den industrielle revolution var i gang? Ændrede den ikke hele verden, dens økonomi, teknologi og den måde, hvorpå folk så på hinanden? Hele deres økonomiske forhold? Stillede de dengang spørgsmålet om, hvorvidt sociale værdier og familieværdier er relevante i en verden under forandring? Nej, det gjorde de ikke. Det er et problem fra det 20. århundrede, hvor individualitetsbegrebet begyndte at dukke op.
Det er ikke de penge, man tjener, der giver respekt, det er ikke viden alene – først når de kombineres med menneskelige værdier, bliver man et bedre menneske, og selvfølgelig bliver man respekteret af samfundet.
Værdier har altid været vigtige, hvis man ser på den russiske kultur. Der var ikke begrebet “det er mit liv, jeg gør, hvad jeg vil!”. Konceptet var: Det er mit liv, også viet til andre, viet til samfundet og til menneskeheden. Det er her, jeg mener, at der er en forkert måde at se på den skiftende teknologi og de skiftende perspektiver på. Disse forandringer kræver flere familieværdier, fordi alting nu ændrer sig meget hurtigt, og folk er under enormt stress og spændinger. Spændingen vokser syvdobbelt, hvis de er enkeltpersoner, hvis de er alene. Hvis der er nogen at falde tilbage på, hvis der er nogen at dele det med, har man det bedre. Det er derfor, jeg føler, at det er endnu vigtigere i dag.
– Det andet spørgsmål hænger sammen med det første. Indien er en velkendt leder inden for it-branchen, men hvad er landets hemmelighed? Hvordan tilskynder man folk til at følge traditionelle værdier og samtidig bidrage til den teknologiske udvikling?
– Problemet er kun for de mennesker, der ser den teknologiske udvikling som værende i konflikt med de traditionelle værdier. Det er det, der er problemet. Traditionelle værdier er dit ansvar over for din familie, din ægtefælle, dine forældre, dine børn og dit samfund; IT er din viden og dit arbejde.
For mig og for mange indere er den teknologiske udvikling ikke anderledes end at sidde på et kontor og skrive filer og papirer; det er bare arbejdsformen, der har ændret sig. At arbejdsformen ændrer sig, behøver ikke at ændre dine værdier. Det er vigtigt at forstå. Mange it-folk arbejder ti eller tolv timer om dagen, men så glemmer de aldrig en universel følelse af, at der er nogen, der venter derhjemme.
Disse slags følelser kommer ind, når man forsøger at være indadvendt, og indadvendthed, ens ansvarsfølelse er meget vigtig.
Rusland og Indien er meget stærkt og dybt rodfæstede kulturelle civilisationer, men det vigtige er, at begge lande ved så lidt om den anden.
– Hvad kan du sige om den seneste udvikling i de russisk-indiske kulturelle og økonomiske forbindelser? Hvad er efter Deres mening udsigterne for disse forbindelser, og hvilken retning vil de tage i fremtiden?
– Rusland bør eksportere til Indien, ikke kun politiske ting, ting i forbindelse med våben, men det skal gøre sin tilstedeværelse mærkbar blandt befolkningen. På samme måde har Rusland på den anden side brug for at importere mange ting fra Indien, som er langt billigere at importere. Selv USA importerer nu lægemidler tilbage fra Indien, fordi Indien producerer lægemidler af den bedste kvalitet og de billigste i verden. Man kan altid importere friske grøntsager, kød og en masse fødevarer.
Den anden del er kulturen. Begge lande er meget stærkt og dybt forankrede kulturelle civilisationer, men det vigtige er, at de begge ved så lidt om den anden. Ved du, hvad der chokerer mig, er, at den slags litteratur og klassiske malerier, som Rusland har produceret, er ukendt i Indien. Folk har hørt om de mest kendte forfattere, Leo Tolstoj og Maxim Gorkij, men der er hundredvis af andre, hvis litteratur er utrolig og burde være kendt i Indien. Ballet er kun kendt af nogle få eliteklasser, men burde være bedre kendt i Indien. På samme måde har den indiske civilisation meget at dele.
Kultur er ikke et rutineanliggende. Det kræver en meget dybere forståelse og en meget mere sympatisk og delikat håndtering. Min fornemmelse er, at der skal være meget mere interaktion, mellem mennesker og mellem universiteter, hvilket vil hjælpe så mange mennesker.
– Kan De sige et par ord om Deres arbejde med HSE og Deres planer fremadrettet?
– Jeg er kommet her som professor, ikke som direktør eller repræsentant for en institution, men personligt mener jeg, at der skal være en institutionel ordning, hvor vi kan skaffe vores egne ressourcer. Der skal være en form for udvekslingsprogram for ledende fakultetsmedlemmer i et par uger, derefter for yngre fakultetsmedlemmer i tre eller seks måneder og for studerende i et par år. Det er den slags ting, jeg har i tankerne.