Sporing af din livmoderhalsvæske kan give dig et fingerpeg om, hvilke hormonelle ændringer og begivenheder der sker i din krop lige nu. Hvis du forstår dine egne mønstre, kan det hjælpe dig til at vide, hvornår ægløsning har fundet sted, og hvornår du måske kan springe smøremidlet over. At lære din væske at kende kan også give dig mulighed for at genkende, når der er noget galt – f.eks. på grund af en infektion eller et hormonelt problem.
Halshalsen er passagen mellem dit nedre og øvre forplantningstrakt. Den har kirtler i og omkring den, som producerer væske. Kvaliteten, konsistensen og mængden af denne væske ændrer sig i takt med din cyklus. Mønsteret og oplevelsen af disse ændringer er forskelligt for alle, men livmoderhalsvæske har tendens til at følge et ensartet cyklisk mønster. Den ændrer sig i kvalitet, mængde og funktion. Dette sker som reaktion på dine skiftende hormoner. På forskellige tidspunkter virker livmoderhalsvæsken til at lette eller forhindre sædceller i at bevæge sig forbi din livmoderhals (1). Den indeholder også antistoffer og hjælper med at holde usunde bakterier og vira ude (2).
En væsketidslinje
1. Menstruation: Start af cyklus
På første dag i cyklus er både østrogen og progesteron lavt. Livmoderhalsen producerer sandsynligvis ikke meget væske, men du vil ikke kunne se det, da det er blandet med blod, endometrievæv og opløste rester af et opløst æg.
2. Tør/klistret: Tidlig til midterste follikelfase
I den tidlige follikelfase begynder østrogenet at stige (det produceres af dine follikler, når de vokser). Dette fører til en øget produktion af væske. Du vil sandsynligvis ikke bemærke meget af det i dagene efter din menstruation – disse dage er “tørre” væskedage for mange mennesker – nogle vil måske bemærke “klæbrig” væske. Typisk bliver livmoderhalsvæsken først mærkbar omkring midten af den follikulære fase (dag ~7 i en 28 dages cyklus) (3).
3. Cremet: Midt til sidst i den follikulære fase
Det kan starte klistret, men efterhånden som østrogen- og vandindholdet stiger, har væsken tendens til at blive “cremet”, uklar (ikke klar) og hvidlig eller gullig. Forskning har vist, at sædceller kan begynde at svømme gennem livmoderhalsvæske omkring dag ~9 i en 28 dages cyklus (1).
4. Æg hvidt/vådt: Sen follikelfase/midt i cyklus
Når ægløsningen nærmer sig, produceres der mere cervikal væske. Væsken bliver mere strækbar, klarere og mere våd og glat – som en rå æggehvide. Denne væske har tendens til at “toppe” ca. 1-2 dage før ægløsning, når østrogenet er højest (3). Omkring dette tidspunkt kan væsken ofte strækkes flere centimeter mellem din finger og tommelfinger. For andre kan det være mere vandigt. Mængden af peak-væske, som kroppen producerer, er forskellig for alle, men den kan i nogle tilfælde være op til 20 gange større (4). Denne væske består af ca. 95 vægtprocent vand og 5 % faste stoffer (elektrolytter, organiske forbindelser og opløselige proteiner)(2). Hvis du har sex og bruger glidecreme, vil du måske bemærke, at du har brug for mindre omkring dette tidspunkt. *Bemærk, at tilstedeværelsen af livmoderhalsvæske af fertil type ikke alene kan bekræfte ægløsning – det er ikke præcist nok i sig selv til at blive brugt til en FAM-metode eller forebyggelse af graviditet.
5. Tør/klæbrig: Lutealfasen
Så snart ægløsningen er overstået, ændrer din væske sig. Selv før du bemærker en visuel ændring, vil den allerede være blevet mere fiberagtig og mindre gennemtrængelig for sædceller (1). I dagen eller to efter ægløsningen (de første dage af lutealfasen) bliver livmoderhalsvæsken mindre og meget tykkere. Progesteron, som er det dominerende hormon i denne fase, virker hæmmende på udskillelsen af væske fra epitelcellerne (1). Du bemærker måske lidt væske, eller det kan være klistret (eller noget andet unikt for dig).
Bemærk, at hver krop er unik – disse ændringer kan vise sig anderledes for dig, eller du kan opleve eller fortolke dem på en anden måde.
Til at svømme eller klistre – væskens skiftende rolle
Så hvorfor ændrer livmoderhalsvæsken sig så meget? Hver ændring tjener sin egen funktion. Livmoderhalsvæske i det fertile vindue er opbygget for at give sædcellerne en buffer mod den svage surhedsgrad i skeden. Ændringen i væskekonsistensen giver også mulighed for øget antimikrobiel virkning (5). Sædceller, der kommer ind i skeden før ægløsning, kan blive suspenderet i denne væske, hvilket øger deres overlevelse og sandsynligvis øger chancen for, at de vil være til stede, når ægløsningen finder sted (1). “Frugtbar” væske er mest fremmende for sædcellernes rejse – men ikke for fremmende. Denne væske fungerer også som en måde at filtrere de “bedste” sædceller ind på (6, 7). Langsommere svømmere bliver efterladt, og det samme gælder sædceller med andre motilitets- eller strukturelle forskelle (5). Kun et mindretal af sædcellerne når faktisk frem til livmoderen (8).
Når ægløsningen er overstået, og vinduet for potentiel graviditet er lukket, bliver livmoderhalsvæsken en barriere for sædceller, der kommer ind i de øvre reproduktive kanaler. Progesteronet i din lutealfase virker ligesom progesteronet i en minipille (p-piller, der kun indeholder progesteron). Dens viskositet (aka tyk, klæbrig konsistens) gør det, at sædceller ikke kan komme forbi livmoderhalsen. Dette er også med til at forhindre dårlige bakterier/virus i at trænge ind.
Dette fører os tilbage til menstruation, og cyklussen begynder igen …