Jeg vil ikke lyve. Jeg valgte dette spil på grund af den overvældende hype omkring det, og Rockstars track record. Hvad jeg ikke forventede var en oplevelse, der lå så tæt på at spille en film som jeg nogensinde har set. En fortælling fuld af karakterer, der talte og opførte sig som rigtige mennesker, og en helt, der er fejlbehæftet på realistiske måder. Team Bondi har lagt et stort arbejde i at få alt til at se og føles så autentisk ud som muligt, og det kan ses. Jeg har spillet det igennem to gange nu, med næsten to års mellemrum, og er blevet helt og aldeles opslugt af historien og den fantastiske motion-capture-teknik til ansigtet, der bare tilføjer en ekstra dimension til de karakterer, man møder i løbet af spillets meget lange spilletid.
Der er kommet nogle kommentarer om de lange cutscenes og det, der kan opfattes som kedeligt og repetitivt gameplay, men jeg havde ingen problemer med nogen af disse aspekter af spillet, da handlingen sugede mig fuldstændig ind i spillet.
Gør ingen fejl, dette er en meget moden fortælling, der indeholder brutale forbrydelsesscener, sprog og vold, som alle er håndteret meget sagligt. Der var dog aldrig et tidspunkt, hvor jeg følte, at disse ting var overdrevne, men jeg følte tværtimod, at disse aspekter tilføjede til realismen. Sammen med dette er hele byen Los Angeles i 1940’erne blevet kærligt genskabt, lige fra bygninger og steder til køretøjer, mode og underholdning fra den tid.
Hvis jeg skulle vælge noget, som jeg havde problemer med, var det den mærkbare mangel på sidemissioner eller tilfældige begivenheder. I betragtning af den opmærksomhed på detaljerne, der blev lagt i at skabe byen, ville jeg have troet, at udviklingsteamet kunne have fundet flere kreative ting at gøre i den. Der er forbrydelser uden for hovedfortællingen, som du kan reagere på, og som giver dig ekstra “intuitionspoint”, som du kan bruge under afhøringer eller på sporjagt, men ikke nær så mange eller nær så forskellige, som der burde have været. Desuden er dette mere end sandsynligt et spil, som du ikke vil vende dig om og spille igen umiddelbart efter at have afsluttet det. Det er nok noget, der er bedst at gense måske hvert år eller hvert andet år.
Overordnet set syntes jeg, at dette var et fantastisk og øjenåbnende indblik i, hvordan spil kan se ud og føles. Hvis dette er en indikation af, hvad vi kan forvente i fremtiden, kan jeg i hvert fald ikke vente med at se, hvad der venter rundt om hjørnet.