Hvad er det?
Antistoffer er proteiner, der produceres af en persons immunsystem, og som hjælper kroppen med at genkende og slippe af med infektioner. Autoantistoffer er antistoffer, der genkender dele af vores egen krop. Autoantistoffer kan findes hos raske mennesker, især når vi bliver ældre, men de findes også i forbindelse med nogle autoimmune sygdomme. I nogle få specifikke sygdomme er autoantistoffer faktisk årsag til sygdommen, f.eks. Graves sygdom og myasthenia gravis.
I takt med at immunsystemet udvikler sig, lærer det at tolerere komponenter af vores egen krop (“selv”). Der findes også reguleringsmekanismer, der forhindrer immunsystemet i at angribe “selv”. Nogle gange svigter disse processer imidlertid, og immunsystemet kan begynde at angribe vores egen krop, hvilket resulterer i betændelse og skader og forårsager autoimmune sygdomme. Autoantistoffer kan være en markør for sygdommen, f.eks. vævstransglutaminase-antistoffer ved cøliaki, eller de kan faktisk forårsage sygdommen direkte, f.eks. ved at blokere hormoner, der virker på skjoldbruskkirtlen, hvilket resulterer i Grave’s sygdom.
Der er ikke fuldstændig klarlagt, hvorfor autoimmune sygdomme udvikler sig, men man mener, at der er tale om en genetisk disposition kombineret med en miljømæssig udløsende faktor, f.eks. en virussygdom eller en langvarig eksponering for visse giftige kemikalier. Nogle familier har en høj prævalens af autoimmune sygdomme; de enkelte familiemedlemmer kan dog have forskellige autoimmune sygdomme eller måske aldrig udvikle en. Forskere mener, at der også kan være en hormonel komponent, da mange autoimmune tilstande er mere almindelige hos kvinder i den fødedygtige alder.
Den type autoimmun lidelse eller sygdom, der opstår, og omfanget af ødelæggelse af kroppen, afhænger af, hvilke systemer eller organer immunsystemet retter sig mod. Sygdomme, der primært påvirker et enkelt organ, f.eks. skjoldbruskkirtlen i Graves sygdom eller Hashimoto thyroiditis, er ofte lettere at diagnosticere, da de ofte viser sig med organrelaterede symptomer. Autoimmune sygdomme, der påvirker flere organer eller systemer, kaldet systemiske autoimmune sygdomme, kan være meget vanskeligere at diagnosticere, og derfor kan der nogle gange være forsinkelser i diagnosen. De tegn og symptomer, de forårsager, kan være mangfoldige og uspecifikke, f.eks. ledsmerter af arthritis-typen, træthed, feber, udslæt, forkølelses- eller allergitypiske symptomer, vægttab og muskelsmerter eller muskelsvaghed. Yderligere komplikationer kan omfatte vaskulitis og blodmangel. Tegn og symptomer vil variere fra person til person, og de kan variere over tid, aftage og så pludselig genopblusse uventet. For at komplicere situationen kan nogle mennesker have mere end ét autoantistof eller endog mere end én autoimmun sygdom. Der er også personer, som har en autoimmun sygdom uden at der kan påvises et autoantistof. Disse omstændigheder kan gøre det vanskeligt at identificere den primære årsag og nå frem til en diagnose.