Betydningen af kulhydrater som brændstofkilde under udholdenhedstræning har været kendt i 60 år. Med fremkomsten af muskelbiopsienålen i 1960’erne blev det fastslået, at den vigtigste kilde til kulhydrat under træning var muskelglykogenlagrene. Det blev påvist, at evnen til at træne ved intensiteter på mellem 65 og 75 % VO2max var relateret til muskelglykogenniveauet før træning, dvs. jo større muskelglykogenlagrene var, jo længere var træningstiden til udmattelse. På grund af muskelglykogenets store betydning under langvarig, intens træning er der blevet gennemført en betydelig mængde forskning i et forsøg på at udforme det bedste program til at øge muskelglykogenlagrene før konkurrencen og til at finde frem til den mest effektive måde at genopfylde muskelglykogenlagrene hurtigt efter træning. Det hastighedsbegrænsende trin i glykogensyntesen er overførslen af glukose fra uridindiphosphat-glukose til en amylose-kæde. Denne reaktion katalyseres af enzymet glykogensyntase, som kan eksistere i en glukose-6-fosfat-afhængig, inaktiv form (D-form) og en glukose-6-fosfat-uafhængig, aktiv form (I-form). Omdannelsen af glykogensyntase fra den ene form til den anden kontrolleres af fosforylering-defosforyleringsreaktioner. Koncentrationen af muskelglykogen kan variere meget afhængigt af træningsstatus, træningsrutiner og kost. Mønstret for muskelglykogenresyntese efter træningsinduceret udtømning er bifasisk. Efter ophør af træning og med et tilstrækkeligt kulhydratindtag resynteseres muskelglykogen hurtigt til næsten niveauet før træning inden for 24 timer. Muskelglykogenet stiger derefter meget gradvist til et niveau over det normale niveau i løbet af de næste par dage. Medvirkende til den hurtige fase af glykogenresyntesen er en stigning i procentdelen af glykogensyntase I, en stigning i muskelcellens membranpermeabilitet for glukose og en stigning i musklens følsomhed over for insulin. Den langsomme fase af glykogensyntesen synes at være under kontrol af en mellemform af glykogensyntase, som er meget følsom over for aktivering af glukose-6-fosfat. Omdannelse af enzymet til denne intermediære form kan skyldes, at muskelvævet konstant udsættes for en forhøjet plasmainsulinkoncentration efter flere dages højt kulhydratforbrug. For at opnå optimale træningsresultater skal muskelglykogenlagrene genopfyldes dagligt. For den gennemsnitlige udholdenhedsatlet er det nødvendigt med et dagligt kulhydratforbrug på 500-600 g kulhydrat. Dette resulterer i en maksimal glykogenopbevaring på 80-100 mumol/g vådvægt. (AFSNIT TRUNCATED AT 400 WORDS)